Annonce
Indland

Özlem Cekic vil udbrede sit budskab om dialog til millioner

Tirsdag klokken 18.00 amerikansk tid skal Özlem Cekic holde en såkaldt TED Talk. De populære foredrag bliver ofte fulgt af flere millioner seere. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix

Den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic holder tirsdag foredrag om initiativet "dialogkaffe" i New York.

Tirsdag aften bliver Özlem Cekic' håndflader nok en anelse mere svedige end sædvanligt.

Den tidligere folketingspolitiker er inviteret til at holde en såkaldt TED Talk i New York klokken 18.00 lokal tid foran et publikum, som potentielt kan blive kæmpestort.

De populære TED Talks bliver ofte set på nettet af flere millioner seere, som følger udvalgte foredragsholdere fra nær og fjern zoome ind på bestemte emner.

Mens scenen er stor og ny, er budskabet det samme, som Özlem Cekic tidligere har fremført på forskellige platforme: Mennesker er nødt til at tale sammen.

- Jeg kommer til at tale om mit initiativ "dialogkaffe", hvor jeg opfordrer mennesker til at opsøge de mennesker, de er mest uenige med.

- Vi er nødt til at tale med hinanden, så vi kan bygge broer til hinanden. Min tale vil handle om, hvordan vi kan bygge broer mellem befolkningsgrupper, siger Özlem Cekic.

Cekic' initiativ går konkret ud på, at hun opsøger personer, der ytrer sig hadefuldt, og inviterer sig selv på kaffe hos dem.

Hun mener, at initiativet godt kan overføres til en større skala.

- Samtale er universel. Det er de samme problemer, vi ser rundtom i verden med dæmonisering af befolkningsgrupper og grøfter, der bliver gravet, siger hun.

- Det er et budskab, der duer i Kolding, Canada, New York og Ankara.

Spørgsmål: Hvornår har det så været et succesfuldt foredrag for dig?

- Hvis jeg har været med til at påvirke nogle mennesker til at tage et personligt ansvar for demokratiet. Alle tror, at alle andre end dem selv må gøre noget.

- Hvis jeg kan være med til at motivere et par stykker, et par hundrede eller millioner af mennesker til at sige: "Jeg må også gøre noget for demokratiet og den demokratiske samtale", har jeg mere end nået mit mål, siger hun.

TED optager foredraget tirsdag. Det er endnu uvist, hvornår det lægges på nettet, fortæller Özlem Cekic.

Torsdag i sidste uge holdt Henrik Beha Pedersen, direktør og stifter af miljøorganisationen Plastic Change, en TED Talk i Shanghai.

Temaet var "My Bottle for Life", og det handlede om, hvordan vi som forbrugere let kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at undlade at bruge engangsprodukter.

Sidste år holdt den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, en TED Talk om sin kamp mod multinationale monopoler.

Ifølge TED's hjemmeside er den blevet vist knap 1,5 millioner gange.

Andre danskere har også tidligere været inviteret af TED. Det gælder blandt andet forfatter og foredragsholder Malene Rydahl, som i 2015 holdt en TED talk om dansk lykke.

  • PLUS Skolebog om drengeomskæring vækker debat
    Tirsdag klokken 18.00 amerikansk tid skal Özlem Cekic holde en såkaldt TED Talk. De populære foredrag bliver ofte fulgt af flere millioner seere. Foto: Asger Ladefoged/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem