Det er især de ressourcesvage forældre, der vælger at spare på fritidspasning, når skoledagen bliver længere.
Når eleverne vender tilbage til skoleklasserne efter sommerferien vil lidt færre af dem skulle videre i SFO, end det var tilfældet, før skolereformen trådte i kraft.
Skolereformen har nemlig gjort skoledagene længere og tiden i SFO kortere, og det får mange forældre til at vælge pasningen efter skoletid fra, formentlig af økonomiske grunde, lyder den samstemmende melding fra pædagoger og forældre.
Blandt lederne af SFO'erne er der et billede af, at det især er de mest ressourcesvage familier, der vælger SFO'en fra. Det fortæller Sanne Lorentzen, der er formand for lederforeningen i fagforbundet Bupl.
- Det er jo de børn, der har mest brug for det.
- Det er typisk også de børn, der ikke kommer i sportsklubber og andet, fordi forældrene ikke har råd. Det er bekymrende, siger Sanne Lorentzen.
Også forældreorganisationen Skole og Forældre mener, at det for mange familier er en husholdningsøkonomisk beslutning, der ligger bag at lade børnene være alene hjemme nogle timer om eftermiddagen.
- Åbningstiden er kortere, men alligevel er prisen ikke sat væsentligt ned, siger formand Mette With Hagensen.
- Det kan lyde lidt brutalt, men så køber man en hund, så der er nogen at komme hjem til, og hvis der så er ældre søskende eller naboer, kan de se efter de mindre, forklarer hun.
Det er især de ældre børn, som i SFO-sammenhæng vil sige børn i anden og tredje klasse, der bliver meldt ud af SFO'en, viser beregninger, som analysehuset Bureau2000 har foretaget for fagforeningen FOA på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Mens mere end 90 procent af de seksårige børn bliver passet i SFO, gælder det kun 65,5 procent af de niårige. I 2013, før skolereformen trådte i kraft, gik 71,3 procent af de niårige i SFO.