Der er snakket i årtier om telemedicin og om, at patienterne skulle tage mere hånd om egen sygdom med måleudstyr og prøver i hjemmet. Men meget lidt er sket.
En ny analyse fra Lægeforeningen viser imidlertid, at der findes en lang række afprøvede digitale løsninger. De kan i stor stil reducere antallet af indlæggelser og kontrolbesøg for forskellige patientgrupper uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.
Kapaciteten i sundhedsvæsenet er hårdt presset. Tal viser, at der i 2030 er behov for 40.000 flere sundhedspersoner, hvis patienterne skal have samme tilbud som i dag.
- Vi står i en alvorlig situation for sundhedsvæsenet. Analysen viser klart, at der er redskaber, der virker, og som vi kunne tage i brug allerede i morgen, når vi skal i mål med vores stadig mere begrænsede ressourcer til at løse de mange opgaver i sundhedsvæsenet, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.
Analysen ser på forskellige digitale løsninger, der er afprøvet rundt i Europa, til forskellige patientgrupper. Den peger på 14 løsninger, hvor det er veldokumenteret, at de hjælper til at reducere belastningen af sundhedsvæsenet.
Det gælder blandt andet patienter med KOL, hjertesvigt, diabetes 1, nyresvigt og allergi.
Der er for eksempel en digital løsning, som reducerer antallet af ambulante besøg for patienter med hjertesvigt med næsten 60 procent. For KOL-patienter kan en anden løsning reducere indlæggelsesrisikoen med en tredjedel.
- Vi er nødt til at have en dialog om, hvordan vi skubber til det her både lokalt og nationalt. Analysen bør inspirere politikerne til at få sat skub på den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, siger Camilla Rathcke.
Hun peger på, at det i aftaleteksten om sundhedsreformen fra 2022 lød, at mere behandling skulle foregå i eget hjem med digitale løsninger.
Direktør i patientforeningernes paraplyorganisation, Danske Patienter, Morten Freil er enig.
- Det er ikke patienterne, der bremser udviklingen, for vi mærker en bred opbakning til at tage del i behandlingen i hjemmet. Der er en stor efterspørgsel på at slippe for at tage til kontrol og målinger på hospitalet og kunne leve et mere normalt liv, siger han.
/ritzau/
-
Når patienten ikke behøver at møde fysisk op til kontrol på sygehus eller hos lægen, så kan begge parter spare tid, uden at det går ud over patientens tryghed, viser analyse. (Arkivfoto). Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
