Den nyeste sag om Penkowas mulige forskningssvindel kan få store konsekvenser for unge ph.d.-studerende.
Fire unge, lovende forskere har god grund til med frygt at have et øje på den seneste sag om Milena Penkowas angivelige forskningssvindel.
For viser billedmaterialet i flere af hendes artikler sig at være manipuleret, kan det få omfattende konsekvenser for de unges ph.d.-afhandlinger.
Det fortæller overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen, der er medforfatter til artiklerne. Hun har lørdag indberettet Penkowa for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).
- Nogen må beslutte, om dette betyder, at unges menneskers ph.d.-afhandlinger falder fra hinanden, siger Bente Klarlund Pedersen.
Med indberetningen følger nemlig også, at artiklerne kan blive trukket tilbage fra de videnskabelige tidsskrifter, hvor de er blevet publiceret.
Sker dette, vil én af i alt tre artikler, som de fire unge har benyttet sig af til afhandlingerne, blive stemplet som uredelig.
- Det kunne derfor være væsentligt med en samlet vurdering af Penkowas arbejde. Jeg mener ikke selv, at de konkrete tilfælde bør få betydning for disse unge forskere, men det må en instans uden for mig afgøre, siger Bente Klarlund Pedersen
Hun peger på, at et internationalt udvalg er ved at blive nedsat til formålet.
- Herefter vil man kunne skrive til tidsskrifterne, at en given figur ikke er til at stole på. Alt efter figurens betydning kan artiklen enten trækkes tilbage, eller man kan lave en kommentar på nettet, hvis figuren ikke er bærende for artiklen, siger hun og uddyber:
- Det kan være ligegyldigt for mig. Jeg har publiceret mange artikler, og intet af det, jeg har publiceret med Penkowa, er bærende for den videnskabelige historie.
- Men det er ret vigtigt for den enkelte ph.d.-studerende. Her kan én enkelt artikel udgøre 33 procent af afhandlingen, så det gør en stor forskel, om den trækkes tilbage, eller om der sættes en note på nettet, siger Bente Klarlund Pedersen.
/ritzau/