Fire ud af ti danskere bekymrer sig over sprøjtemidler i maden, viser en undersøgelse.
Stoffet prochloraz, som bruges i sprøjtemidler, blev forbudt i Danmark i 2006, da det havde en hormonforstyrrende effekt.
Malta forbød det også, men i resten af EU må det stadig benyttes og kan derfor være brugt på importerede fødevarer.
Det er langtfra det eneste stof, som via pesticider sprøjtes ud over afgrøder i EU, selv om der er påvist eller mistanke om hormonforstyrrende effekt.
Det skriver Politiken.
Seniorforsker Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet forklarer, at størstedelen af de pesticider, der benyttes i EU i dag, ikke er undersøgt tilstrækkeligt.
- De er nemlig testet, før man undersøgte de hormonforstyrrende effektmål, siger hun til Politiken.
Selv om der siden 2009 har været enighed i EU om, at sprøjtemidler ikke må være hormonforstyrrende, var kriterierne for, hvornår et pesticid anses for hormonforstyrrende, først klar i november 2018.
Kriterierne tages i brug, når sprøjtemidler genvurderes.
Men pesticider, der er godkendt efter de gamle regler, er slet ikke vurderet for eventuel påvirkning af hormonsystemet og bliver det først om op til 10 år.
Prochloraz skal revurderes i 2021.
Fire ud af ti danskere bekymrer sig over sprøjtemidler i maden, viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk.
Den bekymring forstår seniorforskeren godt.
- Folk er ikke hysteriske, for vi ved ikke alt om pesticidernes mulige effekter.
- Desuden kan pesticidrester på mad bidrage til den samlede kemiske byrde, den såkaldte cocktaileffekt, siger Sofie Christiansen.
Sammen med en kollega konkluderer seniorforskeren i et notat lavet til Forbrugerrådet Tænk, at "der er videnskabelige usikkerheder, som giver anledning til bekymring for skadelige effekter af pesticider".