Annonce
Indland

Politiken afbryder alt samarbejde med Jan Grarup efter nye fejl

Jan Grarup fortæller, at hans hukommelse og dømmekraft har svigtet. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Grarup siger, at hans "dømmekraft har svigtet" efter nye fejl. Politiken vil ikke længere købe hans billeder.

Politiken vil ikke længere købe billeder af fotografen Jan Grarup. Det skriver avisen onsdag.

Beslutningen kommer, efter at Jan Grarup i et opslag på Facebook skriver, at "fortællinger om konkrete episoder ikke hænger sammen" i forbindelse med hans dækning af folkemordet i Rwanda i 1994.

- Min hukommelse og min dømmekraft har svigtet. Ansvaret for det er mit, og det tager jeg, skriver han onsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Politiken har programmet "Reporterne" på 24syv blandt andet beskrevet, hvordan Jan Grarup i 2019 i et essay og i en podcast hos Politiken er kommet med selvmodsigelser omkring, hvornår han var til stede i Rwanda.

Desuden sætter programmet spørgsmålstegn ved, under hvilke omstændigheder Jan Grarup tog et billede af et barn, der var svært skadet efter et macheteangreb.

Jan Grarup skriver desuden på Facebook, at han "havde ingen noter med ud af Rwanda".

- Da jeg 25 år senere genbesøgte Rwanda og skrev mit essay, forsøgte jeg at fortælle historien, så godt jeg kunne.

Politiken skriver, at mediehusets chefredaktør, Amalie Kestler, er "ærgerlig og chokeret" over forløbet.

- Det står klart, at Jan Grarup i flere situationer har haft en adfærd, hvor han har pyntet for meget på en virkelighed, der var frygtelig nok i sig selv, og det er selvfølgelig uacceptabelt for os på Politiken.

Læsernes redaktør hos Politiken vil bringe rettelser i forbindelse med Jan Grarups artikler og podcasts vedrørende dækningen i Rwanda, skriver avisen.

I sidste uge opsagde Politiken et samarbejde om dækningen af krigen i Ukraine med Jan Grarup.

Fotografen havde udtalt, at han ikke længere er objektiv i sin dækning af krigen. Derudover havde han kommet med urigtige oplysninger, som var blevet bragt i avisen.

/ritzau/

Politiken
  • Jan Grarup
    Jan Grarup fortæller, at hans hukommelse og dømmekraft har svigtet. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb