I Kolding nægter flere sognepræster at vie fraskilte. Men det skal de tvinges til, mener flere kolleger.
Sognepræster skal ikke fortsat have lov til at afvise giftelystne danskere, der har et forlist ægteskab bag sig.
Sådan lyder reaktionen fra flere præster, som opfordrer til at afskaffe den såkaldte fritagelsesparagraf, der giver præster ret til ikke at vie fraskilte, skriver Kristeligt Dagblad.
Det sker, efter at Koldings største sogn, Kristkirkens Sogn, har ansat en præst, der ligesom sognets to andre præster nægter at vie mennesker for anden gang.
Deres holdning, som ifølge en tidligere opgørelse deles af cirka 80 præster landet over, er i tråd med loven.
Men det skal laves om, mener Københavns domprovst, Anders Gadegaard.
- I dag er det normen, at præster vier fraskilte, og derfor behøver vi ikke længere den paragraf. Vi skal ikke tage særligt hensyn til præsters samvittighed, som om de er en særlig sart type mennesker, siger Gadegaard.
Han bakkes op af sognepræst Poul Joachim Stender, der mener, at de nej-sigende præster "skader folkekirkens renommé enormt".
- Der er intet teologisk, der modsiger vielse af fraskilte. Og selvom det bedste er at holde folk sammen i ægteskabet, så holder ægteskab bare ikke så længe i dag. Så skal folk ikke møde en kold skulder i deres kirke, siger Stender.
Biskop i København Peter Skov-Jakobsen vil ikke kommentere forslaget, men langer hårdt ud efter de præster, der ikke vil vie fraskilte:
- Ikke et splitsekund fatter jeg, at nogen vil fastholde den slags holdninger og dermed fornærme folkekirkens medlemmer. Jeg kan ikke få øje på nogen fornuftige argumenter, der understøtter deres synspunkt, siger Skov-Jakobsen.
Ifølge sognepræst og debattør Kathrine Lilleør bør afvisningen af fraskilte resultere i, at den nuværende folkekirkeordning opløse.
/ritzau/