Prisen for efterløns-stop: Flere syge og arbejdsløse

Nye tal fra FOAs A-kasse viser en markant stigning af 61-årige på dagpenge (fordobling) og sygedagpenge (stigning på 30 procent) i første kvartal af 2015 i forhold til tidligere år. Tidligere skete der et kraftigt fald for aldersgruppen over 60 år. En lignende udvikling kan ses i 3Fs A-kasse.

- Det er simpelthen, fordi nogle af de slidte, der tidligere gik på efterløn som 60-årige, nu tvinges til at fortsætte i jobbet, mens andre skal stå til rådighed for et arbejdsmarked, der ikke vil havde dem, siger forfatteren og journalisten Lars Olsen til Fagbladet FOA. Han kommenterer tallene i sin nye bog "Kampen om seniorårene".

I 2014 steg efterlønsalderen fra 60 år til 61 år, og de nye tal er dermed første bud på konsekvenserne af den. Allerede da reformen blev vedtaget af politikerne i 2011, spåede flere eksperter og organisationer, at mange nedslidte i mangel af efterløn, ville ende med andre former for forsørgelse.

- Det var præcist det, vi advarede om, da efterlønsaftalen blev indgået. Den ville ramme dem, der har knoklet hele deres liv, og som har et helbred, der ikke kan række længere," siger FOAs formand Dennis Kristensen.

Han peger på, at stramninger i mulighederne for at få efterløn og førtidspension i kombination netop går ud over dem, der tidligere lige akkurat har kunnet humpe sig frem til efterlønnen som 60-årige.

Blandt forskere på arbejdsmarkedsområdet har der været uenighed om, hvilke effekter efterlønsreformen ville få på andre ydelser. Men erfaringer fra hele Europa viser, at fjerner eller forringer man en tilbagetrækningsordning, så søger folk andre udveje, oplyser professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, der forsker i ældre på arbejdsmarkedet.

- De nye tal afspejler netop, at nogle bevæger sig over i andre ordninger. Især dem, der ikke har noget valg. Og der er jo nogle, som ikke kan arbejde, selv om de gerne ville, siger han.