Gennemsnitsfamilien får flere penge mellem hænderne. Alligevel falder forbruget.
Finanskrisen har fået os til at lægge dankortet på køl. Nye tal fra Danske Bank viser, at danskerne i andet kvartal havde det laveste privatforbrug i fem år. Og den faldende lyst til at bruge penge indtræffer, selv om den gennemsnitlige familie de seneste par år har fået flere penge mellem hænderne.
Ifølge bankens beregninger har en typisk familie med to børn, parcelhus og bil i 2009 og 2010 haft en samlet fremgang i rådighedsbeløbet - det, der er tilbage, når skatter og faste udgifter er betalt - på 24 procent.
Det skriver Berlingske.
- Danskerne sparer op, fordi de er usikre på fremtiden. De flestes privatøkonomi har ikke forandret sig, men man vil have noget at stå imod med, hvis man bliver ramt af arbejdsløshed, huset falder i værdi, eller renten stiger.
- Det er fornuftigt ud fra en privatøkonomisk synsvinkel, men for samfundet betyder det, at arbejdsløsheden vil stige, siger Jens Nærvig Pedersen, økonom i Danske Bank til Berlingske.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen, forbruger-økonom i Nordea, har opsparingen været støt stigende siden krisens begyndelse. Lige nu står der omkring 700 milliarder kroner i danske banker, men 415 af dem står på lavtforrentede konti, som stort set ikke giver afkast.
- Danskerne sparer op med hovedet under armen. Vi er ikke kun bange for at forbruge, vi er også bange for at binde vores penge, siger Ann Lehmann Erichsen.
En undersøgelse fra Nordea konkluderer, at danskerne er de mest usikre opsparere i Norden. 42 procent af danskerne har ingen forventninger til afkastet på opsparingen - dobbelt så mange som i Sverige og Finland.
- Da det var opgangstid, brugte danskerne løs og sparede ikke så meget op. Nu, under finanskrisen, går de i den anden grøft og tør intet, siger Ann Lehmann Erichsen.
/ritzau/