Annonce
Indland

Pro-palæstinensisk demonstration forud for Dansk Melodi Grand Prix

En pro-palæstinensisk demonstration er i gang lige inden showstart i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
DR har taget de nødvendige foranstaltninger op til lørdagens melodigrandprix, siger redaktionschef.

Selv om det summede i foyeren i DR Koncerthuset i København, da publikum var ved at ankomme til årets danske melodigrandprix lørdag aften, kunne man høre råbene fra en varslet pro-palæstinensisk demonstration udenfor.

Demonstranterne kræver et boykot af Israel i det internationale melodigrandprix, Eurovision, grundet landets krig i Gazastriben efter Hamas' angreb på Israel i oktober.

Ifølge betjente på stedet havde omkring 300 demonstranter taget opstilling med råb, bannere og billeder af børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Demonstrationen forløb fredeligt. Det var indtrykket hos både demonstranter og politi. Der er stadig demonstranter til stede og råb i det fjerne efter showstart, ligesom politiet fortsat opholder sig foran DR Koncerthuset.

Hos DR har man taget de nødvendige foranstaltninger forud for årets show, siger ledende redaktionschef for DR Kultur, Debat og Musik Gustav Lützhøft.

- Vi er vant til at afvikle store arrangementer - og vi er vant til at afvikle store arrangementer med en vis politisk bevågenhed, så det er ikke nyt for os at agere inden for sådan en virkelighed, siger han.

- Men det er klart, at når der er anmeldt en demonstration - hvilket jo i øvrigt er fuldstændig fair - så har vi truffet de foranstaltninger, der nu engang skal træffes, sådan så vi kan garantere, at kunstnerne og ikke mindst det store publikum, som også møder op, og vores egne ansatte trygt kan gå til opgaven.

Hvilke foranstaltninger, der er taget, vil Gustav Lützhøft ikke ud med.

- Det vil jeg lade være mellem os og vores folk. Men man kan trygt regne med, at vi har styr på deltagerne, og at vi har fokus på, både hvad der sker ved showet, men også omkring showet, siger han.

Sangeren eee gee, som skal optræde til grandprixet som en del af underholdningen undervejs i konkurrencen, har timer inden showets start meldt ud, at hun tager afstand fra Israels deltagelse i Eurovision. Det skriver hun i et opslag på Instagram.

- Israel bør ikke være en del af en underholdningskonkurrence, der i bund og grund handler om fællesskab i en tid, hvor Den Internationale Domstol i Haag finder det plausibelt, at der er risiko for, at Israel begår folkedrab i Gaza, skriver eee gee i opslaget og tilføjer:

- Det er helt absurd, at de ikke er blevet udelukket endnu - ligesom Rusland blev det fra 2022, skriver hun om landets invasion af Ukraine.

Gustav Lützhøft siger, at hun er hjertens velkommen, selv om både Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision i årevis har erklæret sig som en upolitisk begivenhed, der skal samle folk om musikken.

- Det er vigtigt, der skal være højt til loftet, siger han og uddyber:

En pro-palæstinensisk demonstration i gang lige inden showstart i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi synes, det er vigtigt, at man som kunstner i Danmark har mulighed for at udøve sin kunst frit og samtidig også kan benytte sig af den ytringsfrihed, som er vores alles privilegie.

- Så det kan vi sagtens rumme, at en kunstner stiller op i aften og siger: "Jeg har det svært ved situationen. Men jeg vil gerne komme og udøve min kunst og fremføre min sang". Det har vi det helt fint med.

Så sent som for få dage siden fastholdt Eurovision-arrangøren European Broadcasting Company (EBU), at Israel kan deltage.

Ifølge EBU-chef Noel Curran opfylder den statslige israelske tv-station, KAN, alle krav for at deltage.

Det har vakt harme, at Israel ikke udelukkes, som Rusland er blevet det efter invasionen af Ukraine i 2022. Her svarede Noel Curran, at det ikke er EBU's opgave at sammenligne krige.

/ritzau/

  • Dansk Melodi Grand Prix 2024
    En pro-palæstinensisk demonstration er i gang lige inden showstart i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Dansk Melodi Grand Prix 2024
    En pro-palæstinensisk demonstration i gang lige inden showstart i Dansk Melodi Grand Prix. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem