Niels Bagge Hansen står helt stille. Hans hænder er plantet i lommerne på de sorte bukser, og armene tvinger den grønne trenchcoat tilbage.
Under det moderigtige grydehår stirrer øjnene ud over festivalpladsen fra den scene, han om fem kvarter skal åbne under kunstnernavnet Vinnie Who. Festivalens største med det traditionsrige og respektindgydende navn: Orange.
Men lige nu er pladsen tom. Helt tom. Det er noget nyt. Og det skyldes ikke manglende publikumstække.
Festivalen lukker først portene op klokken 17, og som noget nyt har arrangørerne besluttet at støvsuge pladsen for frivillige, journalister og musikbranchefolk, som ikke har et ærinde.
Et par få fotografer har fået dispensation, og ellers er det kun et par vagter i de karakteristiske orange veste med påskriften "festival service", der strejfer omkring på deres cykler.
Scenearbejderne har dog fået lov til at holde en tradition i live foran Orange. De står klar med boblevand.
- Det er en tradition, at vores arbejdshold står og giver champagne til de først ankomne, forklarer Elin Witschas, som er gruppeleder på scenen, og har arbejdet på festivalen siden 1992.
- De seneste år er de druknet lidt i alle mulige andre mennesker, der har stået her, men i år får de virkelig lov til at tage imod publikum. Det er en helt ny oplevelse. Jeg tror aldrig, jeg har set så få mennesker på pladsen, konstaterer hun.
- Hey alle folk, råber en af de mandlige arbejdere, som er klart i overtal.
- Tina har lige været i bad, så hun skal have mest champagne på sig, lyder ordren.
Traditionen tro har de mest dedikerede publikummer siddet i kø i timevis for at få den bedst mulige udgangsposition til dagens sportslige begivenhed. Kapløbet om at komme først til Orange Scene.
Og der går ikke mange sekunder, efter klokken er slået 17, før de første gæster kommer spurtende ind foran scenen. En ung mand i pullover, mørke briller og med velfriseret overskæg når først frem.
Med et stakåndet smil synker han i knæ og lader sig oversprøjte med champagne.
- Det er som regel nogle af de helt unge, der kommer først. Det er nok også dem, der er mest entusiastiske, og som kan løbe hurtigst, forklarer Elin Witschas.
Pladsen er åben, publikum er inde, festen kan begynde.
- Nu er vi i gang, og alt det, vi har brugt de sidste 14 dage på, er klar. Nu glæder vi os bare til at få skudt musikken i gang og give publikum nogle gode oplevelser, siger gruppelederen.
/ritzau/