Annonce
Indland

Protestlejr og KU har aftalt reelle forhandlinger om krav

Mandagens første møde mellem organisationen og KU-ledelsen mundede ud i en aftale om et nyt møde. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Demonstrerende studerende og Københavns Universitets ledelse har aftalt et forhandlingsmøde i løbet af ugen.

Dialogen mellem de demonstrerende studerende og ledelsen på Københavns Universitet åbnede mandag, og senere på ugen bliver den mere konkret.

Repræsentanter for den propalæstinensiske organisation, Studerende mod Besættelsen, har med rektor og prorektor på Københavns Universitet aftalt et reelt forhandlingsmøde senere på ugen om demonstranternes krav til universitetet.

Det fortæller organisationen Studerende mod Besættelsen, der står bag lejren, til Ritzau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi fik aftalt et ægte forhandlingsmøde sidst på ugen, og vi har klart en følelse af, at vores krav kan blive imødekommet, siger Ingrid Larsen, der er presseansvarlig for organisationen.

- Vi fik en god diskussion, og både rektor og prorektor stillede uddybende spørgsmål. De tog godt imod kravene og var positive omkring det. Der var en god stemning i rummet, lyder det.

Organisationen har i en uge demonstreret med en protestlejr ved Københavns Universitet, og mandagens møde omhandlede de seks krav, som Studerende mod Besættelsen har fremsat.

Et af de seks krav er, at universitetet skal sørge for fuld økonomisk gennemsigtighed i forhold til deres investeringer i virksomheder med tilknytning til Israel.

Derudover kræver bevægelsen, at universitetet "anerkender og fordømmer det igangværende folkedrab" på palæstinensere.

Udover at drøfte de studerendes krav handlede mødet også om demonstranternes teltlejr på universitetets område. Det skriver KU mandag aften på det sociale medie X.

- Der var anledning til at tale konstruktivt med de studerende, som præsenterede og uddybede deres krav. Derudover blev rammerne for de studerendes tilstedeværelse i lejren vendt, oplyser KU på X.

- Der kom ingen konkrete løsninger ud af mødet, men der afholdes et opfølgende møde senere i denne uge, lyder det.

Selv om mandagens første møde var af positiv karakter, får det ikke de studerendes organisation til at stoppe den aktive teltlejr foran Københavns Universitet.

- Det har vist sig, at KU er villig til at imødekomme vores krav, og vores teltlejr har lagt noget reelt pres på dem, så de er nødt til at lytte til os, siger Ingrid Larsen.

- Så vi har tænkt os at holde vores telte opslåede og forberede os til den nye samtale i slutningen af ugen.

Parterne har ikke fastlagt et specifikt tidspunkt for forhandlingsmødet, men det bliver afholdt senere på ugen.

/ritzau/

  • DENMARK Students set up camp at the University of Copenhagen
    Mandagens første møde mellem organisationen og KU-ledelsen mundede ud i en aftale om et nyt møde. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem