Annonce
Indland

Regeringen varsler genåbningsplan for rejser inden påske

Regeringen ønsker plan for genåbning af udlandsrejser inden 5. april. Rejsebranche ønsker åbning i tre etaper.

Regeringen og sundhedsmyndighederne arbejder på en plan for, hvordan der kan genåbnes for rejser til udlandet.

Planen skal være klar inden 5. april, hvor de nuværende rejsevejledninger udløber.

Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Politiken. Han advarer om, at "porten til verden kommer ikke til at stå på vid gab".

- Vi arbejder på en gradvis og sundhedsmæssigt forsvarlig genåbning af rejser, men det er desværre for tidligt at sige præcis hvornår og hvordan. Kendetegnet for pandemien nu er, at mutationer pludselig ændrer ligningen for alle lande. Sådan så det ikke ud for bare et par måneder siden, siger han.

Ministeren ser især et elektronisk EU-pas - gerne en elektronisk version - som en af nøglerne til at kunne åbne for flere rejser.

Den skal både kunne vise, om man er vaccineret, om man er testet, og om man for nylig har haft coronavirus og derfor har antistoffer.

De enkelte EU-lande kan have forskellige holdninger til et coronapas, men når EU-Kommissionen kommer med sit bud, og det skal forhandles med landene, er Danmark stærkt engageret, påpeger udenrigsministeren.

Regeringen er endnu ikke begyndt at forhandle om genåbning af udlandsrejser med de øvrige partier.

Myndighederne undersøger forskellige modeller, og her mener Jeppe Kofod, at det vil være godt at genbruge dele af modellen fra sidste år, hvor rejsevejledningerne for lande og regioner blev opdateret på ugebasis.

De enkelte lande kunne skifte farve - og dermed anbefaling for rejser til det pågældende land eller en region i landet - alt efter smittetallene på stedet.

Lars Thykier, der er direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, er ikke begejstret for den idé.

- Det er en udfordring for rejsebranchen, når man risikerer, at der åbnes og lukkes på ugeplan. Vi ønsker forudsigelighed, og det skaber den model ikke.

- Vi ønsker, at man eksempelvis kan rejse til Catalonien hele sommeren og ikke pludselig risikerer, at der bliver lukket ned igen, siger han til Politiken.

Sammen med brancheorganisationen Rejsearrangører i Danmark har han udarbejdet en plan i tre trin for genåbning af rejser til Europa.

Planen ser bort fra smittetryk, men baserer sig på coronapas, vaccinationer og test.

Den citerede pressemeddelelse hos Politiken
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet