De danske banker må til lommerne, når regningen for regeringens skattereform skal betales.
Som et led i reformen vil regeringen hæve den såkaldte lønsumsafgift med 1,8 procent til 12,3 procent, hvilket giver 390 millioner kroner, skriver Politiken.
De knap 400 millioner kroner er præcis, hvad der skal til for at afskaffe den såkaldte iværksætterskat, som den forrige regering indførte.
- Vi har meget længe været optaget af at afskaffe iværksætterskatten. Det skal selvfølgelig finansieres.
- Og eftersom iværksætterskatten er det, der forhindrer risikovillig kapital til små unoterede virksomheder, synes vi, der var en særlig musik i at finansiere det via den finansielle sektor, siger økonomiminister Margrethe Vestager (R) til Politiken.
Målet med at droppe iværksætterskatten er, at der skal komme mere gang i de knap så etablerede virksomheder, som kan være med til at få gang i væksten.
Iværksætter-skatten fik sit navn, fordi den rammer investorer, der ejer mindre end 10 procent af den virksomhed, de investerer i. Og det gør de typisk i nystartede virksomheder.
Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i brancheforeningen for venturefonde (DVCA), fastslår, at investeringerne i danske vækstvirksomheder allerede er faldet med to tredjedele som følge af skatten.
- Det har været en lammetæver til det danske vækstlag, fordi investeringerne simpelthen er stoppet. Det er fremtidens Novo og fremtidens Danfoss, det her i høj grad har ramt, siger Nytoft til Politiken.
Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, frygter dog, at den højere afgift vil give bankerne færre penge at låne ud og tvinge dem til at kræve højere renter.
- Begge dele vil trække i retning af, at grundlaget for økonomisk vækst bliver mindre, siger vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen til avisen.
/ritzau/