Annonce
Indland

Regioner aktiverer it-beredskab efter engelsk angreb

Danske Regioner holder øje med it-angreb i England, hvor hackere har låst filer på computere og kræver løsesum. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Slbeck Christian Klindt

Hackerangreb hvor filer bliver låst på en computer, kendes også i det danske sundhedsvæsen, siger it-direktør.

Et engelsk hackerangreb har fredag fået danske hospitaler til at øge opmærksomheden på angreb med såkaldt ransomware, hvor hackere låser filerne på en computer.

Det fortæller it-direktør i Region Nordjylland, Klaus Larsen, der taler på vegne af Danske Regioner.

- Fordi vi ikke ved nok om, hvad der sker, går vi i alarmberedskab, og alle får at vide, at de skal være opmærksomme på ting, der skiller sig ud fra hverdagen.

- Når det er overstået, prøver vi at lære af fakta og se på, hvordan vi kan beskytte os mod lignende. Det er en meget klassisk tilgang, som jeg tror, alle større virksomheder følger, siger it-direktøren.

Han forklarer, at aktiveringen af alarmberedskabet i Region Nordjylland betyder, at vagtpersonalet får øgede beføjelser til at lukke for eksempelvis internet og mail, hvis der bliver behov for det.

I England har hackerangrebet berørt en række computere på hospitaler, men det offentlige britiske sundhedsvæsen, NHS, skønner ikke, at patientdata er berørt.

Ifølge BBC har angrebet også ramt blandt andet Kina, USA, Rusland, Spanien og Italien. I alt skal 74 lande være ramt.

Ved angreb med ransomware bliver filer på computere låst. Typisk kræver hackerne, der står bag, penge for at dekryptere de ramte filer. Ellers vil de forblive utilgængelige.

Den type angreb oplever de mange gange om året på enkelte computere i sundhedsvæsenet. Dog rammer angreb med ransomware ifølge it-direktøren ikke patientdata, da det ikke ligger på den enkelte computer.

- Ransomware er en trussel, vi kender godt i det danske sundhedsvæsen og bekæmper jævnligt, siger Klaus Larsen.

Truslen fra hackere er langt fra ny i Danmark. I slutningen af april kom det frem, at en russisk hackergruppe i 2015 og 2016 skaffede sig adgang til Forsvarets ansattes mails.

På trods af den store trussel, efterlyser it-direktøren ikke flere penge til at bekæmpe hackere.

- Det er svært at tage det ud fra et pengesynspunkt, for så bliver det et pengeræs. Vi baserer os på risikoanalyser - hvad er chancen for, at noget sker.

- Med den måde, vi beskytter os på i dag, har vi mulighederne, det fokus og de midler, der skal til for at beskytte os baseret på en risikotilgang. Men når det er sagt, så har vi også hørt om russere, og hvis russerne vil, så kan de, siger Klaus Larsen.

  • Åbent hus på Skejby Sygehus
    Danske Regioner holder øje med it-angreb i England, hvor hackere har låst filer på computere og kræver løsesum. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Slbeck Christian Klindt
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud