Annonce
Indland

Regioner får 1,5 mia. ekstra til sundhed

Rammen for næste års budget er som ventet hævet med 1,5 milliarder. Fokus er på hastighed og kvalitet.

Regeringen er nået til enighed med regionerne om rammerne for økonomien i 2012. Det oplyser parterne efter et forhandlingsmøde i Finansministeriet.

- Vi lever i en tid med stramme krav til økonomien, men vi har prioriteret at finde penge til at sikre bedre sygehuse, hurtigere behandling og højere kvalitet, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Aftalen giver 1,5 milliard kroner ekstra til regionernes budget i 2012. Pengene stammer fra sidste års genopretningspakke, som sikrede 5 milliarder kroner ekstra til sundhed over tre år.

- Der er tydeligt en lavere vækstprocent end de tidligere år, men som finansministeren er inde på, så er vi ramt af, at der er en stram offentlig økonomi, lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen

- Det, at vi får løftet driftsrammerne med 1,5 milliard, gør, at vi fortsat skal gøre, hvad vi kan for at udbygge tilbuddet på sygehusene, understreger han.

Aftalen rummer efter ønske fra regionerne en hensigtserklæring om, at fokus skal flyttes fra kvantitet til kvalitet i behandlingen.

Der er dog ikke konkrete handlingsplaner eller belønningssystemer tilknyttet ønsket, som regionerne selv skal opfylde.

- Det er regionerne som driftsherre, der tager fat på det. Det er ikke noget, der er detailstyret gennem en aftale, forklarer Bent Hansen, som er "rigtig godt tilfreds" med løsningen.

- Det at være detailstyret fra staten er ikke altid lige min kop te, erklærer regionsformanden.

Aftalen forsøger at mindske behandlingstiden på sygehusene ved øget forebyggelse og tidligere udskrivninger, som følges op med behandling i hjemmet.

Disse opgaver varetages af kommunerne, som fredag skal forhandle sine økonomiske rammer med regeringen.

De skal dog ikke regne med flere penge til sundhed. Opgaverne indeholder nemlig en indbygget finansiering og vil ikke øge kommunernes udgifter, lyder det fra regeringen.

- Men det er noget, vi først skal forhandle om i morgen, lyder det fra sundhedsminister Bertel Haarder (V).

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem