Annonce
Indland

Regionerne gør klar til at coronateste 5000 personer dagligt

Stephanie Lose (V) siger, at regionerne har sikret sig udstyr til at foretage test de næste 14 dage. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der er sikret udstyr til tusindvis af coronatest de næste 14 dage, viser opgørelse fra Danske Regioner.

Alle landets fem regioner kommer i de næste dage op på at teste 5000 borgere dagligt for coronavirus, såfremt der er behov for det.

Det viser en opgørelse fra regionernes mikrobiologiske afdelinger. Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Dermed femdobles antallet af test i forhold til det hidtidige niveau, som har ligget omkring 1000 i gennemsnit dagligt.

Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner, glæder sig over tallene.

- Det betyder, at vi lever op til det ønske, der er, om at teste flere. Det vil primært være medarbejdere, hvor vi kan teste flere, siger hun til Ritzau.

Meldingen fra regionerne kommer, efter at sundhedsmyndighederne de seneste dage har understreget, at det er nødvendigt at teste flere.

Onsdag lød ambitionen fra Sundhedsstyrelsen, at der skal testes 5000 om dagen for coronavirus.

Men udmeldingen kommer også på et tidspunkt, hvor der har været flere historier om hospitaler, der mangler udstyr for at kunne gennemføre test.

Fredag skriver Berlingske, at både Region Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland i øjeblikket mangler nødvendige enkeltdele såsom pipetter og plastikbakker.

Danske Regioner har med den nuværende beholdning en forventning om at kunne holde niveauet af test i 14 dage.

Og det vil fremtidige meldinger om manglende udstyr ikke ændre på, siger Stephanie Lose.

- Det er et vedvarende arbejde at skaffe det udstyr, vi skal bruge. For hvis vi ikke kan finde det, hvor vi plejer, hvordan kan vi så finde alternative løsninger.

- Vi kan nu sige med sikkerhed, at vi har test til de næste 14 dage med omkring 5000 om dagen, siger hun.

Selv om det ønskede niveau indtil videre ser ud til at være nået for en tid, så er der fortsat ønske blandt myndigheder om at øge kapaciteten ud over de 5000.

Torsdag gjorde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, det klart i P1 Orientering, at man gerne vil teste endnu flere. Gerne 10.000 eller flere om dagen, var meldingen.

Ifølge Stephanie Lose har regionerne allerede sat flere initiativer i gang med eksterne leverandører, som kan bidrage til at øge kapaciteten yderligere.

Hvor meget vil hun dog ikke sætte tal på på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, vi vil være i stand til at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet.

- Jeg har ikke hørt Søren Brostrøms melding i detaljer - ud over det han har sagt i medierne - så jeg går selvfølgelig ud fra, at der vil være en dialog mellem os og Sundhedsstyrelsen om, hvad deres forventning er, siger Stephanie Lose.

  • COVID-19: Finansminister og social- og indenrigsminister holder pressemøde med KL og Danske Regioner.
    Stephanie Lose (V) siger, at regionerne har sikret sig udstyr til at foretage test de næste 14 dage. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik