Annonce
Indland

Regnen vælter ned over Sydjylland og Fyn

Skybrud flere steder i den vestlige del af landet, mens det ser ud til, at Sjælland slipper billigere.

Især Syd- og Midtjylland samt Fyn har fået voldsomme regnmængder i løbet af onsdag eftermiddag og først på aftenen.

- Flere steder har der lokalt været tale om skybrud, siger Thyge Rasmussen, vagtchef på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.

Ved målestationen i Alslev i Sydjylland faldt der på kort tid 60 millimeter, mens andre dele af regionen inden for få timer fik fra 25 til 45 millimeter.

Til sammenligning faldt der i hele juni måned sidste år 52 millimeter regn.

Fra midt på aftenen satte regnen også sit præg på store dele af Sjælland, og det vil den formentlig gøre de næste to-tre timer.

- Men der bliver tilsyneladende ikke tale om nedbør i samme omfang som i andre dele af landet, og regnen vil falde meget spredt, fortæller Thyge Rasmussen.

Ved 21-tiden regnede det således en del i Vestsjælland og langs Øresundskysten, mens det var tørvejr i store dele af det indre Sjælland. Mange steder ledsages regnen af torden.

Trods de voldsomme regnmængder melder politiet kun om få problemer.

I Vejen i Sydjylland er en 34-årig mand i livsfare, da han kørte ind i en modkørende bil. Ulykken skyldtes ifølge politiet formentlig akvaplaning på grund af den megen regn.

Og i Brande gik tre biler i stå, da de forsøgt at køre gennem en oversvømmet viadukt.

- Det er en viadukt, som altid bliver oversvømmet ved skybrud, fordi den nærliggende å går over sine bredder, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.

Heller ikke Falck havde det store at se til.

- Vi har haft 18 opgaver i Jylland i dag, så det er ikke det helt store, siger kommunikationsmedarbejder, Klaus Kristiansen, til tv2.dk.

Han vurderer, at den tørre periode, der er gået forud for dagens regnvejr, kan være årsagen til, at Falck ikke har haft så travlt.

Koldfronten, der bringer regn og også nogen blæst med sig, ventes torsdag at gå i opløsning over Sydsverige.

Det næste par dage er der udsigt til køligere vejr med enkelte byger, hvorefter det bliver mere sommerligt i pinsen.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem