Borgerne på Lolland-Falset melder sig i stigende grad ud af den danske folkekirke.
Flere og flere borgere på Sjælland og Lolland-Falster melder sig ud af folkekirken. Alene i 1. kvartal i år har næsten 700 mennesker meldt sig ud – normalt ligger tallet på 200 til 300 per kvartal. Det skriver P4 Sjælland.
For Lolland og Falster er det samlede tal 223. Og det ærgrer ikke overraskende biskoppen for Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard.
Han mener, det blandt andet kan være økonomiske årsager, der ligger til grund for tallet. Han afviser derfor også, at kirken ikke gør nok for at forny sig.
- For det må heller ikke gå for stærk, som han udtrykker det overfor P4 Sjælland.