Annonce
Indland

Rigshospitalet undersøger læk om kendte fra afdelinger

På Rigshospitalet vil ledelsen nu helt til bunds i, hvordan det kan være gået til, at Se og Hør tilsyneladende har fået adgang til fortrolige oplysninger om kendte personers aftaler på hospitalet.

Ifølge Rigshospitalets lægelige direktør, Jannik Hilsted, bliver der sat en undersøgelse i gang for at finde frem til, hvor lækket kan være kommet fra, så det ikke kan ske igen.

- Vi kigger på it-sikkerheden og tjekker, at adgange og muligheder for at komme ind på systemet ikke bliver misbrugt.

- Derudover undersøger vi de kliniske afdelinger eller laboratorieafdelinger, hvor folk har haft de her uheldige oplevelser. Vi tager en runde med henblik på at finde ud af, hvad der er foregået, og hvem der kan have meldt ud, siger Jannik Hilsted.

Ifølge TV2 Nyhederne har mindst én ansat på Rigshospitalet tippet ugebladet Se og Hør om kendte danskere, der skulle til skanning i forbindelse med en graviditet.

Tre kilder siger til TV2 Nyhederne, at medarbejderen på Rigshospitalet havde adgang til navnene på de kvinder, der skulle til skanning. Dermed kunne Se og Hør-medarbejdere møde op på hospitalet, når de fik at vide, at den pågældende havde en tid.

Jannik Hilsted bekræfter, at hospitalet har fået to meldinger om læk i forbindelse med fosterskanninger, så der vil undersøgelsen starte.

- Det er meget muligt, at der i de kommende dage kommer henvendelser fra patienter, der har haft tilsvarende oplevelser, og så vil de afdelinger selvfølgelig også blive omfattet af undersøgelsen, siger han.

Ifølge TV2 har medarbejderen på Rigshospitalet modtaget penge af Se og Hør for oplysningerne.

Det er blandt andet tv-værten Anders Lund Madsen og hans kone, som i to tilfælde blev opsøgt af Se og Hør-medarbejdere i forbindelse med fosterskanninger på Rigshospitalet.

Skandalen om ugebladet Se og Hør startede med at rulle for en uge siden, da det blev afsløret, at en ansat ved PBS, det nuværende Nets, skulle være blevet betalt af Se og Hør for at overvåge kendte danskeres kreditkort-aktiviteter.

Afsløringerne i Se og Hør-skandalen har også vist, at det kulørte ugeblad tilsyneladende har haft kilder i luftfartsselskabet SAS og lufttrafikkontrol-virksomheden Naviair.

En række kendte danskere - heriblandt komikeren Casper Christensen og skuespilleren Mads Mikkelsen - har politianmeldt Aller Media, der står bag Se og Hør, i kølvandet på sagen.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder