Annonce
Indland

Rigspolitiet slår fast: Sydsvenske turister skal vise negativ test

Politiinspektør hos Rigspolitiet Peter Ekebjærg regner med, at præciseringer vil afslutte grænseforvirring.

Det er ærgerligt, at der har hersket forvirring om indrejsereglerne til Danmark, efter at en delvis genåbning af grænserne er trådt i kraft lørdag.

Det siger politiinspektør hos Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Der har blandt andet været uklarhed om, hvorvidt svenskere fra de tre sydlige regioner Skåne, Halland og Blekinge kunne komme ind i Danmark uden at skulle fremvise en negativ coronatest ved indrejsen. Eller om de blot kunne lade sig teste i Danmark kort efter indrejsen.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at der har været forvirring om indrejsereglerne, siger Peter Ekebjærg.

- Vi har arbejdet her til formiddag på at få præciseret reglerne, så det kommer til at stå mere klart for både borgerne og os selv, hvordan det skal administreres.

Som reglerne er lige nu, kan ikke alle borgere fra Skåne, Halland og Blekinge rejse frit ind i Danmark uden at være blevet coronatestet derhjemme.

Det skyldes, at regionerne i øjeblikket ikke lever op til regeringens kriterier for at være åbent.

- Hvis formålet er det, vi kalder anerkendelsesværdige formål, altså at man for eksempel skal arbejde herovre, så er praksis den samme, som den hele tiden har været. Så kan folk indrejse (uden en negativ test, red.).

Vil svenskere fra de nævnte områder til Danmark som turister, gælder dog andre regler.

- Så er forudsætningen for, at man kan indrejse, at man har en negativ coronatest. Altså en test, der viser, at man ikke har corona, og den må maksimalt være 72 timer gammel.

- Det gælder i øjeblikket, fordi de tre sydlige regioner ikke er med på Statens Serum Instituts liste over åbne områder i Sverige, siger politiinspektøren.

Peter Ekebjærg regner med, at præciseringerne i regelsættet vil få forvirringen til at forsvinde.

Spørgsmål: Hvad tror du, årsagen er til, at der opstod denne forvirring?

- Det tror jeg, ligger i, at det er et nyt regelsæt, der skulle køres på plads og tages i brug fra morgenstunden. Det er rigtig ærgerligt, at der har været forvirring om det, siger han.

Spørgsmål: Så du regner med, at der nu kommer noget ro omkring det?

- Ja, det er bestemt min forventning. Ud over at vi har kigget på vores tekst, og vi har kommunikeret, som jeg også gør her, så har vi også holdt møde med alle de politikredse, der har grænseovergange til Sverige.

- Og drøftet igennem, hvordan praksis er, og hvordan regelsættet skal fortolkes og forvaltes.

- Og dér er det min overbevisning, at nu er vi "aligned" (justeret, red.) hele vejen rundt, og nu kommer det til at køre stille og roligt, siger Peter Ekebjærg.

Link til regler fra Rigspolitiets hjemmeside
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet