Hvis flygtninge ikke automatisk får tjekket helbredet, når de kommer til Danmark, kan sygdomme blive overset.
Flygtninge har ret til et helbredstjek inden for tre måneder efter, at de er kommet til Danmark. Men kun halvdelen får undersøgt helbredet inden for tidsrammen, viser en gennemgang, som Rigsrevisionen har lavet.
Og det kan betyde, at flygtninge går rundt med ubehandlede sygdomme.
- Der er visse sygdomme, flygtninge bør undersøges for. Hvis de kommer fra lande med høje rater for tuberkulose, bør de tjekkes for tuberkulose, siger overlæge i Røde Kors' asylafdeling Ebbe Munk-Andersen.
- Mange har risiko for at medbringe leversygdomme eller er HIV-positive og er ikke blevet behandlet for HIV. Og så kan de have generelle helbredsproblemer eller kroniske sygdomme, siger han.
Derfor understreger Ebbe Munk-Andersen, at det er hensigtsmæssigt, at flygtninge bliver tilset af en læge inden for tre måneder efter ankomsten til Danmark.
- Hvis flygtningene ikke kender det danske sundhedsvæsen, kan der gå lang tid, før de opdager, at de kan få hjælp, siger Ebbe Munk-Andersen.
Røde Kors driver landets asylcentre, og alle asylansøgere bliver, når de ankommer til landet, tilset af en sygeplejerske og - hvis det er nødvendigt - en læge hos Røde Kors.
Men organisationen undersøger ikke kvoteflygtninges sundhed. Disse flygtninge er til gengæld ifølge lovgivningen sikret et helbredstjek. En snart to år gammel lov forpligter kommunerne at tilbyde sundhedstjek til flygtninge inden for tre måneder.
Kommunernes Landsforening og Lægeforeningen er imidlertid ikke nået til enighed om en aftale om helbredsundersøgelser til flygtninge og familiesammenførte.
Lægeforeningen har over for fagbladet Dagens Medicin givet udtryk for, at parterne venter på en vejledning fra Socialstyrelsen.
Men hos Socialstyrelsen peger man på, at der er lavet en midlertidig vejledning, og at det derfor skulle være muligt for kommunerne og lægerne at sikre flygtninge de sundhedsundersøgelser, som de har ret til.