I den kommende uge skal beboerne i Rødbyhavn og omegn ikke blive forskrækkede, hvis de pludselig støder på Rulle Marie, mænd i bombedragter eller ekstra mange politifolk med hunde.
I denne uge træner otte af politiets sprængstofhunde nemlig sammen med forsvarets bomberyddere (EOD som betyder Explosive Ordinance Disposal). Træningen skal være med til at sikre, at hundene og ikke mindst betjente og bomberyddere opretholder deres færdigheder.
Det er ikke første gang træningen foregår på Lolland. – Vi er cirka hvert andet år i Rødby området, fortæller vicepolitikommisær Per Thomsen fra politiets Hundeskole.
Det er specielt tirsdag og torsdag i den kommende uge, at der vil blive meget aktivitet, da træningen disse dage foregår på havnen og på en af færgerne.
Politiet håber på forståelse fra borgerne og vil selvfølgelig bestræbe sig på, at være til mindst mulig gene lover Per Thomsen.