Annonce
Indland

S-ordfører om racismekritik: Prisvinder er en forfatterklovn

Forfatteren Jonas Eika løb med en del opmærksomhed, da han i sin takketale efter at have modtaget Nordisk Råds Litteraturpris skosede blandt andre den danske regering for den førte politik på udlændingeområdet. Foto: 10060 Henrik Montgomery/Tt/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, har ikke noget til overs for forfatters racismekritik

Det gik ikke stille for sig, da Jonas Eika tirsdag aften modtog Nordisk Råds Litteraturpris.

Den danske forfatter langede i sin takketale i Stockholm ud efter S-regeringen og statsminister Mette Frederiksen, der var til stede i salen.

Han beskyldte regeringen for at være "kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker".

Den udtalelse er Socialdemokratiets indfødsrets-, udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, ikke imponeret af.

- Pinligt at denne prisvindende forfatterklovn bruger sin takketale på at anklage statsministeren for at være racist, skriver Rasmus Stoklund på Twitter.

- Han ønsker at ramme Mette F., men opnår alene at devaluere begrebet og håne millioner af mennesker, der har været udsat for racisme, skriver den socialdemokratiske ordfører.

Jonas Eika kritiserede ikke kun Danmark i sin tale, men også andre nordiske lande.

Mette Frederiksen måtte blandt andet lægge ører til følgende bandbulle fra Jonas Eika.

- Mette Frederiksen, som kalder sig for børnenes statsminister, men fører en udlændingepolitik, der splitter familier ad, gør dem fattige og udsætter både børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte udrejsecentre.

Mogens Jensen (S), der er minister for nordisk samarbejde, har også kommenteret kritikken fra Jonas Eika.

- Stort og varmt tillykke til Jonas Eika med Nordisk Råds Litteraturpris! Jeg er ikke enig i din kritik af mit parti og Danmark, men respekterer din store litterære kvalitet, skriver Mogens Jensen på Twitter.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, har i lighed med Rasmus Stoklund været skarp i sin kritik af Jonas Eika.

- I stedet for at glæde sig over, at han har fået tildelt en meget dyr pris som anerkendelse for sit arbejde, så udnytter han scenen og opmærksomheden til at udspy sin galde over den førte udlændingepolitik i Danmark.

- Jeg synes, det er at blande tingene sammen, sagde hun tidligere onsdag til Ritzau.

  • WEB_INRIKES
    Forfatteren Jonas Eika løb med en del opmærksomhed, da han i sin takketale efter at have modtaget Nordisk Råds Litteraturpris skosede blandt andre den danske regering for den førte politik på udlændingeområdet. Foto: 10060 Henrik Montgomery/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion