Ny rundspørge sætter tal på, hvor mange eneboere, der har lever i landet private og offentlige skove.
De danske skove er befolket af en gruppe særligt menneskesky hjemløse. For første gang er disse eneboere nu kortlagt i en rundspørge, som Søndagsavisen har foretaget blandt 168 private skovejere samt skovriddere med ansvar for samtlige af landets offentlige skovarealer.
Ifølge undersøgelsen befolker 30 eneboere de danske private og offentlige skove.
Eksperter fra Hjemløseforeningen og Landsforeningen SIND vurderer, at det måske kan dreje sig om op mod 50 hjemløse eneboere, eftersom mange skjuler sig så godt, at skovejerne har svært ved at opdage dem.
Fælles for skovens eneboere er et dybfølt ønske om total isolation - enten fordi de afskyr mennesker, eller fordi de frygter dem.
- De er ikke misbrugere - det er umuligt at overleve i en skov som alkoholiker.
- Men i mange tilfælde kæmper de med sværere psykiske problemer end de hjemløse, der holder til på togstationer og bænke og i byens parker, forklarer Ask Svejstrup, der er sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation, SAND.
Men selv om eneboerne finder fred og ro i skovene, bør det ikke blive en permanent løsning, mener Knud Kristensen, formand for SIND, landsforeningen for sindslidende.
- De bliver jo ikke raske af at sidde alene ude i en skov, siger han og påpeger, at mange kommuner ikke har ressourcer til at lave opsøgende arbejde i forhold til netop denne gruppe.
I Københavns Kommune har man dog held med det opsøgende arbejde.
Siden januar 2010 har en socialrådgiver og en psykiater cyklet rundt og opsøgt de mest isolerede eneboere - for eksempel i vildnisset på Vestamager, som ifølge Søndagsavisens kortlægning i perioder er beboet af op til syv eneboere.
Indsatsen har indtil videre hjulpet 40 personer ind i tilbud i psykiatrien.
/ritzau/