* Alle, der er blevet ledige efter 1. juli 2010, har fået forkortet deres dagpengeperiode fra fire til to år.
* Hvis de er ledige i mindst to år inden for en periode på tre år, så mister de deres dagpenge og skal derfor arbejde et helt år for igen at optjene ret til dagpenge.
* Effekten af reglen kan først ses næste år, hvor der er gået to år, siden reglen trådte i kraft.
* HK har analyseret på, hvor mange af de ledige i dag, der ville miste retten til dagpenge, hvis man ser på deres ledighed tre år tilbage. Det vil gælde 30.000 HK-medlemmer årligt eller fem-seks procent af HK'erne.
* Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan to ud af tre, der rammes af den afkortede dagpengeperiode, ikke få kontanthjælp i kommunen, når de mister dagpengene. Fordi deres formue eller ægtefællens indkomst er for høj.
/ritzau/