Annonce
Indland

Salg af sprøjtemiddel der kan skade bier stiger 85 procent

Humlebien og andre vilde bier er i tilbagegang i Danmark. Det får Danmarks Naturfredningsforening til at kræve et totalt stop for salg af sprøjtemiddel, der kan skade bier. (Arkivfoto). Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix

Naturfredningsforening vil stoppe danske dispensationer fra EU-forbud mod middel, der kan skade vilde bier.

På to år er salget af et sprøjtemiddel, der regnes for at være skadeligt for vilde bier, steget 85 procent.

Sprøjtemidlet imidacloprid er forbudt i EU, men i Danmark kan man opnå dispensation fra forbuddet.

Midlet bruges af landbruget til bejdsning af frø til sukkerroer.

Stigningen i salget vækker bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening (DN).

- Vores vilde bier er i meget alvorlig tilbagegang. Derfor er det uhørt at bruge den slags pesticider i Danmark, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

Ifølge foreningen er salget steget fra 2248 kilo til 4171 kilo aktivstof fra 2016 til 2017. Det svarer til en stigning på 85 procent.

Allerede i 2013 indførte EU et forbud mod imidacloprid. Det blev i 2018 strammet, så det nu blev helt forbudt på friland.

Men regeringen valgte at give danske landmænd mulighed for at søge om dispensation fra EU-forbuddet.

- Den dispensationspraksis skal stoppe. Vi har en viden om, at det er meget skadeligt for de vilde bier.

- Det kan påvirke deres nervesystem, deres evne til at reproducere sig og til at orientere sig, siger Maria Reumert Gjerding.

DN-præsidenten mener, at Danmark bør skele til Sverige. Her har myndighederne haft en praksis med dispensationer lig den danske.

Men en miljødomstol har nu underkendt muligheden for at give dispensationer. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip.

De senere år er bestanden af vilde bier i Danmark gået tilbage.

Det kan være problematisk, da vilde bier og honningbier bestøver planter og afgrøder.

I Danmarks Biavlerforening, der arbejder for at beskytte både honningbier og de vilde bier, er man på linje med DN.

- Det er blevet sværere og sværere at være biavler og holde liv i honningbierne. Det er blandt andet på grund af de her midler, siger sekretariatsleder Rune Havgaard Sørensen.

- Vi ved, at de her midler bliver i jorden i lang tid, så de efterfølgende afgrøder også kan optage det og tage det med rundt i deres saftstrøm, siger han.

Foreningen savner dokumentation fra myndighederne i forhold til, at man ikke anser imidacloprid for at være skadeligt for bier, når det bruges som bejdsemiddel.

I Landbrug & Fødevarer stoler viceformand Thor Gunnar Kofoed imidlertid "fuldt og fast" på myndighedernes vurdering.

- Bier er en forudsætning for mange afgrøder på vores marker, og derfor passer vi landmænd selvfølgelig også på dem.

- I Landbrug & Fødevarer har vi igangsat en indsats for at passe endnu bedre på bierne med ti konkrete anbefalinger til tiltag på gårdene, hvor flere hundrede landmænd allerede har meldt sig til, siger han i en kommentar.

  • BIER
    Humlebien og andre vilde bier er i tilbagegang i Danmark. Det får Danmarks Naturfredningsforening til at kræve et totalt stop for salg af sprøjtemiddel, der kan skade bier. (Arkivfoto). Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle