Annonce
Indland

Security-personale strejker i Københavns Lufthavn

Foto: Erik Refner /Scanpix

Ingen rejsende kommer mandag morgen igennem sikkerhedstjekket i Københavns Lufthavn, og køerne af ventende passagerer er meget lange.

Personalet i sikkerhedskontrollen har nedlagt arbejdet, fordi de er utilfredse med vagtplanen for vinterhalvåret. Sikkerhedskontrollen i Indenrigsterminalen holdes åben af ledende medarbejdere, mens der ikke kommer passagerer igennem til udenrigsfly.

- Hvis man er afgående passager, så står man i kø lige nu, siger lufthavnens kommunikationsdirektør, Henrik Peter Jørgensen.

Der er ifølge lufthavnen tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som skyldes, at personalet er utilfredse med deres vagtplan for vinterhalvåret. Vagtplanen blev præsenteret i sidste uge og træder i kraft 1. oktober.

- Kernen i det lader til at være, at de fremover får flere vagter af otte timers varighed i stedet for 12 timers varighed, siger Henrik Peter Jørgensen.

- Men med otte timers vagter kan vi bedre dække det behov, der er. Altså populært sagt undgå, at passagerne skal stå i kø, siger han.

Henrik Peter Jørgensen siger, at dialogen med personalet om vagtplanen ellers har været "særdeles god".

- Så det lader til at være en planlagt strejke, siger kommunikationsdirektøren, som tilføjer, at lufthavnens ledelse løbende har holdt møder med personalet mandag morgen.

Han kan ikke sige noget om, hvor langt ledelsen er villig til at strække sig for at imødekomme personalets ønsker til vagtplanen.

- Det virker meget uforståeligt, at man ikke vil gå ind i otte timers vagter. Det er jo det, der er det normale på arbejdsmarkedet i dag - at man arbejder otte timer om dagen, siger Henrik Peter Jørgensen.

Det er trods flere henvendelser mandag morgen ikke lykkedes at få security-personalet i tale.

Arbejdsnedlæggelsen giver lange køer og forsinkelser mandag morgen, og kommunikationsdirektøren kan ikke sige noget om, hvor længe strejken varer, eller hvornår flytrafikken kan ventes at komme tilbage på sporet.

Lufthavnen opfordrer de rejsende til at holde sig orienteret på hjemmesiden cph.dk og kontakte deres flyselskab for eventuel ombooking af flybilletter.

SAS og flere andre flyselskaber har midlertidigt lukket for check-in. Pressechef i SAS, Trine Kromann-Mikkelsen, opfordrer passagererne til at holde sig løbende orienteret om situationen i lufthavnen.

/ritzau/

  • Foto: Erik Refner /Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem