Annonce
Indland

Seruminstituttet finder to nye tilfælde af mæslinger

Kvindelig turist fra Rusland samt dansk mand fra hovedstadsområdet har fået konstateret mæslinger.

Statens Serum Institut har påvist to nye tilfælde af mæslinger.

Det ene tilfælde er en kvindelig turist, det andet en yngre dansk mand. De to tilfælde er ikke relaterede, oplyser Statens Serum Institut.

Den første patient er en kvinde fra Rusland, som kom til København som turist i slutningen af april. Hun var allerede syg på rejsen hertil og udviklede et udslæt dagen efter ankomsten.

- Virus er af samme undertype som det, der cirkulerede i Danmark i februar og marts måned, og hvor smitten stammede fra Val Thorens.

- Den pågældende type og undertype er p.t. meget udbredt i store dele af verden, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Instituttet har bedt om passagerlister fra flyselskabet Aeroflot for at opspore personer, der kan have været i kontakt med kvinden.

Samtidig opfordrer man personer, der ikke er vaccineret med MFR-vaccinen, og som har været om bord på flyet fra Moskva til København 28. april, til at være særlig opmærksom på symptomer på mæslinger.

Den anden person, der har fået konstateret mæslinger, er en yngre dansk mand fra hovedstadsområdet.

Manden, der ikke havde været ude at rejse, fik udslæt 29. april. Styrelsen for Patientsikkerhed har efterfølgende sikret, at de personer, manden har været i kontakt med, har fået information.

- Han er smittet i Danmark, men vi kender ikke smittekilden, siger Peter Henrik Andersen.

I februar blev syv personer smittet med mæslinger. Smitten blev bragt hjem af to voksne, som havde været på skiferie i Val Thorens.

Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med et virus. Også voksne kan blive ramt.

Sygdommen viser sig blandt andet ved rødt udslæt på kroppen.

I de alvorligste tilfælde er mæslinger livstruende.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud