Annonce
Indland

SF: Politikerne skal sige ja eller nej til ny medicin

Det er ikke rimeligt, at læger og regioner skal prioritere, hvem der skal behandles med ny, dyr medicin.

Det er politikerne på Christiansborg, der skal have det tunge ansvar med at beslutte, om danske patienter med for eksempel den sjældne sygdom cystisk fibrose skal kunne få adgang til den meget dyre behandling, der kan hjælpe dem.

Sådan lyder det fra sundhedsordfører i SF, Jonas Dahl, som foreslår et prioriteringsinstitut sammenlagt af forskellige enheder, der i forvejen vurderer medicin.

- Vi må erkende, at det i sidste ende skal være en politisk beslutning, og den skal ligge på Christiansborg eller i Sundhedsministeriet. Vi er nødt til at erkende, at vi ikke bare kan tørre det ansvar af på lægerne eller regionerne, som ikke har flere penge, siger han.

Kommentaren kommer midt i debatten om, at et nyt lægemiddel til patienter med cystisk fibrose kan blive en bombe under regionerne, da en behandling vil koste omkring to millioner kroner årligt per patient.

Og princippet i det danske sundhedsvæsen er, at man skal give den bedst mulige behandling uden at skele til prisen.

Men da regionerne ikke har uendelige midler til rådighed, foregår der ifølge Jonas Dahl alligevel en prioritering i sundhedsvæsnet.

Den går på, hvem der får lov til at blive behandlet, eller hvem der skal fyres, for at flere kan behandles. Men i stedet skal prioriteringen ifølge Dahl ske åbent og politisk.

- Hvis vi har et prioriteringsinstitut, der kommer med en indstilling om, at hvis vi vil indføre det her produkt, så skal der afsættes et antal millioner kroner. Så må man politisk forholde sig til, om det skal sættes på finansloven, siger Jonas Dahl.

- Eller også skal man ærligt sige politisk, at det her er for høj en pris at betale for det her, det vil vi ikke. Det ansvar kan vi ikke bare skubbe fra os, mener han.

Ifølge ham er det et stort problem, at regionerne skal have et budget til at hænge sammen fra 1. januar til 31. december. For det giver ikke mulighed for at lave langsigtede politiske prioriteringer.

- I dag kan man ikke sige: Det kan godt være, at det koster to millioner at give dig den her behandling i år. Men hvis du får 40 år på arbejdsmarkedet, hvor du betaler skat, så er det samfundsøkonomisk en rigtig god investering, siger sundhedsordføreren.

Også Alternativet mener, at et prioriteringsinstitut er den rigtige vej frem.

- Vi foreslår, at Danmark får et prioriteringsinstitut som det, man kender fra Norge. Alene det, at medicinalindustrien ved, at man i Norge også kigger på økonomien, har betydet, at medicinpriserne er faldet 30-50 procent, siger partileder Uffe Elbæk.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik