Annonce
Indland

Silas gjorde hele Danmark vild med dans

Silas Holst fik en prestigefyldt Reumert-pris i 2022 for sin hovedrolle i musicalen "Kinky Boots" på Det Ny Teater. Den 20 februar fylder han 40 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Silas Holst er groet fra "Vild med dans" til roste hovedroller i alle de mange musicals, han medvirker i. Men ud over det har han gang i tusinde andre ting.

Et fordelagtigt ydre, gode danseben samt en grasserende arbejdsenergi har bragt danseren, skuespilleren og performeren Silas Holst længere end de fleste.

At han 20. februar fylder bare 40 år, virker næsten naturstridigt. For han har meget længe været her, der og alle vegne.

Silas Holst fik sit store folkelige gennembrud i det populære TV 2-program "Vild med dans" fra 2008. Her skulle han som en af de professionelle dansere lære amatører at begå sig bedre på dansegulvet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har som den eneste vundet programmet tre gange. Mest opsigtsvækkende var nok hans sidste sejr i 2019 med skuespilleren Jacob Faurby.

Det var første gang nogensinde, at konkurrencen blev vundet af et dansepar af samme køn.

Ni gange nåede Silas Holst at holde tv-Danmark klistret til skærmen, før han sidste år sagde stop for at hellige sin tid til utallige andre opgaver.

Han har danset, fra han var to, og blev tidligt konkurrencedanser og repræsenterede Danmark ved verdensmesterskaberne i 2004. Får år efter blev han sammen med en ven flere gange verdensmester i dans for samkønspar.

Han har udviklet sig til en af tidens førende musicalstjerner med deltagelse i alle de store, populære musicals som "Dirty Dancing", "Saturday Night Fever", "Flashdance!, "Grease" og senest "Kinky Boots".

For sin præstation i sidstnævnte som dragqueenen Lola på høje hæle vandt han sidste år dansk scenekunsts mest prestigefyldte pris, en Reumert-statuette, i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

I 2018 spillede Silas Holst en hovedrolle som mormonmissionær i den roste danske version af musicalen "The Book of Mormon" på Det Ny Teater.

I 2020 var han dansekaptajn og dommer i underholdningsprogrammet "Den Vildeste Danser" på TV 2. Hans danser vandt selvfølgelig, for når det gælder hans professionelle virke, er Holst total perfektionist, har han selv fortalt.

Og han spiller på alle tangenter. Senest med fire andre performere på turné med The Boyband Tour bygget på ikoniske boyband-hits fra 90'erne. Han har egen danseskole samt online-dansekurser og står i spidsen for danskpopbandet "The Flamingo Orchestra".

Dertil kommer foredrag om mobning, som han selv var hærget af som barn.

Og så har han skrevet flere bøger. Den ene, "For enden af regnbuen", om sit uortodokse familieliv med en datter og søn med tre forældre og seks bedsteforældre.

Silas Holst Holst blev sidste sommer gift med den tidligere Paradise Hotel-deltager Nicolai Schwartz.

/ritzau/

  • MÆRKEDAGE Danser Silas Holst fylder 40 år mandag den 20. februar 2023.
    Silas Holst fik en prestigefyldt Reumert-pris i 2022 for sin hovedrolle i musicalen "Kinky Boots" på Det Ny Teater. Den 20 februar fylder han 40 år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder