Skadelige tungmetaller fra gylle ophobes i landbrugsjord

Det er velkendt, at landbrugets forbrug af antibiotika har skabt antibiotikaresistens i bakterier, der er livsfarlige for mennesker.

Nu viser det sig, at det stof, som landbruget i nogen grad bruger i stedet for antibiotika, ophobes i landbrugsjorden og på sigt risikerer at skabe nye resistensproblemer for mennesker. Det skriver dr.dk.

Når svinebønder spreder gylle på marken, er det nemlig ikke blot næringsstoffer, der siver ned i jorden.

Gyllen indeholder også betydelige mængder tungmetaller, og over årene har der ophobet sig så meget i jorden, at forskere nu er bekymrede for, hvad konsekvenserne bliver for natur og mennesker.

Marker, der tilsammen kunne dække næsten hele Fyn, indeholder et problematisk niveau af zink, viser en ny rapport fra Danish Centre for Environment and Energy ved Aarhus Universitet, som DR har fået aktindsigt i.

- Den store mængde kobber og zink, der tilføres jorden med svinegylle, har medført en betydelig stigning af disse tungmetaller i jorden.

- Det er allerede mange steder et potentielt miljøproblem, siger en af rapportens hovedforfattere, seniorrådgiver Jesper Bak fra Aarhus Universitet.

Forskerne har analyseret 470 repræsentative marker. I 45 procent af analyserne overskred indholdet af zink det såkaldte nuleffektniveau.

Nuleffektniveauet er EU's vejledende grænse for, hvornår koncentrationen af et stof i jorden kan have negativ indflydelse på miljøet.

Og det er ifølge Lægeforeningen dårligt nyt for danskerne.

- Det er en alvorlig udvikling, fordi zink fremmer antibiotikaresistens, og fordi mennesket ikke kan tåle at indtage for meget zink gennem for eksempel svinekød, korn eller drikkevand, siger Lægeforeningens næstformand, Michael Dupont, til DR.

Hos Landbrug & Fødevarer erkender direktør Claus Fertin fra Videncenter for Svineproduktion, at det er bekymrende, hvis zink og kobber medfører problemer for sundhed og miljø.

Han understreger, at centret hvert år bruger millioner af kroner på at forske i bedre foderblandinger, lavere antibiotikaforbrug og bedre dyrevelfærd.

- Lige nu forsker vi i, hvordan man eventuelt kan bruge blodplasma fra slagtesvineblod som erstatning for zink og antibiotika ved fravænning. Vi har andre forsøg i pipelinen, der blandt andet skal kigge på mængden af tilsat zink i foderet.

- Et rigtig godt alternativ til zink er antibiotika. Men vi har i mange år haft fokus på at nedbringe antibiotikaforbruget i Danmark, hvilket også har bragt os helt i front med et lavt antibiotikaforbrug i svineproduktionen, siger han.