Det er hårdt for både R og SF at acceptere nationale test, men det er prisen for at være med i skoleforliget.
De Radikale har i årevis taget skarpt afstand fra de tvungne nationale test i folkeskolen, men nu er partiet sammen med SF gået med i forligskredsen om folkeskolen, og dermed accepterer begge partier officielt de omstridte prøver.
Og netop den indirekte accept af de nationale test må have været svær at sluge for de radikale, mener professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet.
- Når man tænker på, hvordan specielt De Radikale har råbt op om det her gennem tiden, så er det altså en kamel af dimensioner, der skal sluges, siger han til Ritzau og fortsætter:
- Jeg kan da godt forstå de mange lærere, der stemmer Radikale og SF de tænker, hvad var det lige, der skete der.
Niels Egelund kalder det imidlertid "meget positivt", at de to partier har meldt sig ind i forligskredsen.
Nu har man nemlig et bredt forlig, hvor kun Liberal Alliance og Enhedslisten står udenfor.
- Det er altså en stor fordel, for ellers får vi en slingrekurs. Når man har med noget at gøre, der har en så lang reaktionstid som folkeskolen, hvor børnene skal gå i ti år, kan man ikke svinge fra den ene side til den anden.
- Det kan give ro, at De Radikale og SF har bøjet sig ind mod midten, siger Niels Egelund.
Overfor Politiken erklærer de to partier, at de stadig ikke er ovenud begejstrede for de nationale test.
Alligevel forventer Niels Egelund ikke, at prøverne bliver afskaffet, når forliget skal genforhandles.
- Jeg tror, at vi er nået derhen, at man har erkendt, at de nationale test faktisk har en værdi, og så må man smide sine mere ideologiske brokker over bord, siger han.
/ritzau/