De store ressourcer, der bruges på at indføre nationale test i folkeskolen, vil næppe give bedre undervisning og dygtigere elever, mener flertal af skoleledere.
Hundredtusinder af danske skoleelever bliver i disse måneder testet elektronisk som led i det store prestigeprojekt om nationale test i folkeskolen.
Men et flertal af skoleledere, som Politiken har spurgt, mener ikke, at testene, som har kostet 110 millioner kroner at udvikle, har nogen pædagogisk værdi.
"Et forvirrende indslag i elevernes dagligdag". "Indholdet i testene er helt
tilfældigt". "Blot et nyt måleredskab, som vi i forvejen har", lyder nogle af
de mange kommentarer fra de 526 skoleledere, som har deltaget i avisens rundspørge.
Skolelederne giver massivt udtryk for, at testene er overflødige, alt for
ressourcekrævende i forhold til udbyttet, og at skolen kunne bruge tiden og
kræfterne bedre til mange andre ting.
Tre ud af fem skoleledere mener, at testene vil fortælle lærerne det samme, som de ved i forvejen. Samme andel vurderer, at testene kræver tid og kræfter i et omfang, som ikke svarer til udbyttet.
Kun hver fjerde skoleleder vurderer, at testene er så anvendelige, at de bør
fortsætte, og fire ud af fem skoleledere mener, at testene er udtryk for et ønske om øget central kontrol med skolerne.
Formand for Skolelederne, Anders Balle, er ikke overrasket over svarene:
- De nationale test er et politisk projekt og ikke et pædagogisk projekt. Det er en skam, siger han til Politiken.
/ritzau/