Forældre kan ikke selv afgøre, om deres børn skal vente et år med at komme i skole.
I årevis har forældre til især drengebørn ofte ventet et ekstra år med at sende deres barn i skole, selv om dåbsattesten har vist, at barnet godt kunne tage plads på skolebænken.
Forældrene har måske ment, at barnet ikke var helt modent nok til at åbne skolebøgerne.
Men den praksis er ved at være slut i en lang række kommuner herhjemme, skriver Berlingske.
Nu udsættes skolestarten kun, hvis barnet for eksempel har problemer med tale eller adfærd og i forvejen er i behandling hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, eller hvis psykologer eller daginstitutioner af andre årsager anbefaler udsat skolestart.
Kun i ni procent af kommunerne følger man uden videre forældrenes ønske om udsat skolestart, viser en rundspørge fra Berlingske Research.
Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole hilser udviklingen velkommen:
- Det er rigtig godt. Der har været brug for en opstramning, fordi alt for mange børn er startet et år senere stort set uden grund.
- Der har været en almindelig holdning om, at man aldrig kan starte for sent i skole, siger han til Berlingske.
Formanden for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte, er dog bekymret over udviklingen:
- Forældrene har en meget god vurdering af børnene, og de kan bedst finde de rette løsninger i samarbejde med daginstitutionerne.
- Man kan jo heller ikke se bort fra, at kommunerne opnår en besparelse, fordi det er dyrere at have børnene i børnehaven end i skolen, siger hun til Berlingske.
For ti år siden var det hver fjerde dreng og hver femte pige, der fik udskudt skolestarten.
I dag bliver 21 procent af drengene og otte procent af pigerne et ekstra år i børnehaven.
/ritzau/