Annonce
Indland

Skuespiller havde det svært med berømmelsen

Sonja Richters store gennembrud kom med dogmefilmen "Elsker dig for evigt" fra 2002. Torsdag 4. januar fylder skuespilleren 50 år. (Arkivfoto). Foto: Georg Wendt/Ritzau Scanpix
Sonja Richter udfolder sit talent både på de skrå brædder og det store lærred. 4. januar fylder skuespilleren, som brød igennem i starten af 2000'erne, 50 år.

Sonja Richter har været med i et hav af store danske film og tv-serier.

Der kan nævnes "Elsker dig for evigt", "Kvinden i buret", "Broen", "Forbrydelsen" og "Ørnen".

Det er blot et lille udpluk af hendes større og mindre roller på skærmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har Sonja Richter ofte udfoldet sit talent på de skrå brædder, hvor hun for eksempel har været at finde i stribevis af roller på blandt andet Det Kongelige Teater.

Torsdag 4. januar fylder skuespilleren 50 år.

Sonja Richter er opvokset i Allerud nær Esbjerg, i hvad hun har beskrevet som en dysfunktionel familie. Som 14-årig tog hun på efterskole og flyttede derefter hjemmefra.

Siden fandt hun vej ind i teaterverdenen, hvor hun begyndte sin karriere.

Sonja Richter er uddannet fra skuespillerskolen ved Odense Teater i 1999 og var i de følgende år med i den ene opsætning efter den anden. Først på Odense Teater og siden på blandt andet Det Kongelige Teater.

Fra årtusindskiftet begyndte hun at bryde igennem i film og på tv.

Det store gennembrud kom med dogmefilmen "Elsker dig for evigt" fra 2002 af Susanne Bier. I den spiller Richter over for Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen og Paprika Steen.

I hovedrollen som Cecilie betager hun det danske publikum med sin skildring af den splittede kvinde, som finder tryghed i en ny mands favn, efter at hendes forlovede er blevet lam i en bilulykke.

Siden bød flere og flere film- og tv-roller sig til, men Sonja Richter havde det svært med den store eksponering.

- Jeg kunne ikke håndtere berømmelsen, og jeg kendte ikke branchen eller nogen, jeg kunne støtte mig op ad. Jeg ville gerne spille, men ville ikke rigtig være berømt.

- Det var en voldsom oplevelse, og det gjorde, at jeg også ad flere omgange ville lægge det på hylden, fordi det kom til at handle om min persona og ikke mit arbejde, har hun tidligere fortalt i et interview.

Selv om Sonja Richter flere gange har haft lyst til at kaste sin skuespillerkarriere ud ad vinduet, er det alligevel aldrig gået så vidt.

- Uanset hvor mange gang jeg var i tvivl, så vidste jeg godt i mit hjerte, at det var skuespillet, jeg skulle.

Hendes seneste projekt er Ole Bornedal-filmen "Nattevagten - dæmoner går i arv", som i december fik premiere næsten 30 år efter sin forgænger fra 1994.

I filmen, som overvejende blev godt modtaget af de danske anmeldere, spiller hun psykologen Gunver.

/ritzau/

  • German premiere of the film
    Sonja Richters store gennembrud kom med dogmefilmen "Elsker dig for evigt" fra 2002. Torsdag 4. januar fylder skuespilleren 50 år. (Arkivfoto). Foto: Georg Wendt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem