Annonce
Indland

Smittetallet stiger med 1603 nye tilfælde på mindre end et døgn

Antal indlagte stiger med 26 til 293 patienter, og 9 er døde. Fredagens opgørelse fra SSI dækker kun 18 timer.

Der er registreret yderligere 1603 coronatilfælde i Danmark over en periode på bare 18 timer siden torsdag.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Normalt inddrager opgørelserne informationer om nye smittede, indlagte og dødsfald fra 24 timer.

At smittetallet kun dækker over 18 timer, gør det vanskeligere at vurdere epidemien, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen.

- Men med omkring 1600 smittede på 18 timer, så er det formentlig en betydelig stigning fra torsdag. Det betyder, at epidemien er i udvikling og ikke stationær, som man ellers havde kunnet håbe på, siger han.

Smitten er fortsat mest udbredt i kommunerne i Region Hovedstaden, hvor kommunerne med de højeste antal smittede per 100.000 indbyggere ligger.

Kommunen med flest smittede per 100.000 indbyggere er fredag Herlev - efterfulgt af Rødovre og Brøndby.

Region Hovedstaden er da også som den første region rykket op i risikoniveau 4 i regeringens covid-19-varslingssystem, siden det blev taget i brug i efteråret.

Varslingssystemet skal give borgere overblik over smitten og varsle om potentielt kommende restriktioner. Systemet giver risikovurderinger fra 1 til 5.

Torben Mogensen vurderer, at særligt Region Hovedstaden kan forvente flere restriktioner inden jul.

- Det går lige stærkt nok, og Region Hovedstaden er i forvejen hårdt ramt.

- Når man så går yderligere op i risikoniveau, hvilket er meget naturligt, så tror jeg godt, at man kan forberede sig på flere restriktioner.

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 26 personer til 293 patienter.

Men Torben Mogensen mener ikke, vi skal være bekymret for hospitalernes kapacitet.

- Det er klart, at hospitalerne bliver mere og mere presset, og hvis det fortsætter, så bliver man nødt til at flytte ressourcer fra det planlagte over til covid-19-patienter, som vi så foråret.

På grund af teknisk vedligehold på SSI's servere dækker opgørelsen, der er udsendt fredag klokken 14, færre timer end normalt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at ændringen fredag betyder, at den næste opgørelse lørdag vil inkludere prøvesvar fra mere et døgn. Den forventes derfor at være tilsvarende højere.

Torsdagens tal, der var opgjort over 24 timer, var på 1605.

Fredagens tal set i forhold til antallet af testede vidner da også om et højt antal smittede. Den såkaldte positivprocent er fredag på 2,07.

Det er på linje med positivprocenten de seneste tre dage. Og det er det højeste niveau den seneste tid.

Yderligere ni personer er i den seneste opgørelsesperiode døde med corona.

Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing