Annonce
Indland

Social opdeling begynder i vuggestuen

Foto: Polfoto (model)

Den sociale opdeling i det danske uddannelsessystem starter allerede i vuggestuen. I hvert fald viser en undersøgelse, at der er flere børn af forældre uden uddannelse i offentlige børnehaver og vuggestuer end i de private. Samtidig peger undersøgelsen på, at de private dagtilbud ikke tiltrækker børn fra tosprogede familier i lige så høj grad som offentlige.
- Det er bekymrende, at der er en tendens til, at i takt med at flere dagtilbud privatiseres, sker der en højere grad af social og etnisk opdeling, siger Jakob Sølvhøj, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA, der har fået foretaget undersøgelsen.

Ifølge den har en fjerdedel af de private daginstitutioner ingen børn med forældre uden erhvervsuddannelse, mens der tilsvarende er tale om en tiendedel for offentlige institutioners vedkommende. Ser man på etniciteten i daginstitutionerne, er der også en forskel: En tredjedel af de private daginstitutioner har ingen børn fra tosprogede hjem mod en tiendedel i de offentlige, viser undersøgelsen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af både offentlige og private daginstitutioner.

Jakob Sølvhøj sammenligner tendensen med udviklingen i antallet af privatskoler.
- Det er et problem, vi også ser med væksten af privatskoler, som fører til social og etnisk adskillelse. Nu starter det allerede, når børnene er i etårsalderen.

Undersøgelsen overrasker dog ikke lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, Grethe Kragh-Müller.
- I forvejen er det sådan, at de velfungerende forældre bruger meget tid på at besøge institutionerne, finde dem, de helst vil have, og presse på på pladsanvisningen. Det gælder også i de offentlige institutioner, siger hun.

Derudover er det børn med god social baggrund, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, uanset hvor de har gået i daginstitution, og derfor mener Grethe Kragh-Müller, man bør støtte de offentlige institutioner frem for at lukke de private.
- Hvis institutionerne skal gøre en forskel for børn med en svag social eller en anden etnisk baggrund, er det vigtigt, at man sætter fokus på at gøre de almindelige daginstitutioner så gode, at de kan løfte den opgave.

  • Foto: Polfoto (model)
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud