Social ulighed påvirker danskernes helbred på mange områder

Danmark ligger trygt i et globalt smørhul, når det gælder fred og velfærd samt gratis adgang til uddannelse og lægehjælp.

Vi kan klatre op i samfundet og får også hjælp, hvis vi skulle dratte ned igen.

Men mange borgere har det skidt fysisk og psykisk på en lang række områder.

Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Tallene bygger på svar fra godt 10.000 adspurgte.

Undersøgelsen er en mellemregning efter corona på de store nationale folkesundhedsundersøgelser, hvoraf den seneste kom i 2022.

Og selv om der bliver lidt færre rygere, og forbruget af alkohol er faldet en smule, har mange fortsat ondt, spiser mere usundt, bevæger sig for lidt og bliver stadig tykkere.

Næsten hver femte er svært overvægtig. Og overvægten trækker oftest en række kroniske sygdomme i sit kølvand.

Oveni viser det mentale helbred såsom stress, angst og ensomhed en negativ spiral.

Den sociale ulighed løber som en rød tråd gennem undersøgelsen, fastslår forskningschef Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed.

- På alle de parametre, vi kigger på enkeltvis, er der en social ulighed. Samtidig er der også en udpræget social ulighed, når der er en ophobning af flere samtidige risikofaktorer.

- Det er tit de samme personer, som både ryger, har et usundt kostmønster, er svært overvægtige, er fysisk inaktive, har et alkoholforbrug og så videre.

- Risikofaktorerne klumper sig sammen hos de kortuddannede i højere grad end hos de højtuddannede. Der er også øget mistrivsel og øget forekomst af sygdomme, siger hun.

- Mønsteret er ikke nyt, men vi har ikke knækket koden til at få det vendt, siger Anne Illemann Christensen.

Karin Friis Bach er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner. Hun havde håbet på et bedre resultat og kalder undersøgelsen nedslående.

- Det er nødvendigt at tage forebyggelse meget mere alvorligt end hidtil. Forebyggelse skal foregå, inden man rammer sundhedsvæsnet.

- Vi ved, at rygning koster 13.600 dødsfald årligt. Det er helt vildt, at vi ikke for alvor kan sætte ind mod det, uden at det kommer til at handle om, at staten så vil mangle nogle penge, hvis afgiften sættes op. Vi er blevet afhængige af at gøre unge afhængige, siger hun.

Allerede i 2022 rettede Danske Regioner sammen med 70 organisationer en fælles appel til regeringen.

Ønsket var en folkesundhedslov, så sundhed kommer til at gennemsyre al anden lovgivning. Desuden skulle frygten for at indføre regler og afgifter stoppe.

Siden er der ikke sket så meget.

- Gør vi ikke noget, bliver det rigtigt svært at få et sundhedsvæsen til at hænge sammen på sigt, siger hun.

/ritzau/