Annonce
Indland

Socialt supermarked til kamp mod madspild

Socialt supermarked til kamp mod madspild Foto: POLFOTO/Martin Lehmann

Folkekirkens Nødhjælp åbner socialt supermarked. Ekspert i madspild advarer mod fattigdoms supermarkeder.

Appelsinen har en brun plet, pakken med havregryn er trykket skæv, og varedeklarationen på tandpastaen er vendt på hovedet.

Til gengæld sælges varerne 50 til 70 procent billigere.

Folkekirkens Nødhjælp åbner i løbet af 2015 landets første sociale supermarked i København, hvor kunderne kan købe mad og andre dagligvarer, der ikke længere kan sælges i de gængse butikker.

- Vi begynder med et pilotprojekt, og bliver det en succes, så vil vi åbne andre steder i landet, siger Kenneth Kamp Butzback, national chef i Folkekirkens Nødhjælp.

Bag idéen ligger et ønske om på samme tid at begrænse madspild og hjælpe mennesker, som har svært ved at få deres økonomi til at hænge sammen.

- Men butikken kan forhåbentlig også give et lille overskud, som vi skal bruge i vores arbejde blandt fattige ude i verden, siger Kenneth Kamp Butzback.

Butikken, som får navnet WeFood, skal blandt andet samarbejde med Dansk Supermarked, hvor CSR-chef Helene Regnell siger, at det både af økonomiske, men især af moralske hensyn giver god mening for koncernen.

- Det koster os penge at smide maden ud. Samtidig er det ærgerligt, når den i stedet kan komme mennesker til glæde med en lille pengepung, siger Helene Regnell.

Supermarkedet skal ligge på Nørrebro, sandsynligvis ved Nørrebro Station.

Modsat samme typer supermarkeder i Wien og London, hvor kun kunder med en lav indkomst kan handle, bliver det danske for alle.

- Men med den beliggenhed, vi har valgt, giver det sig selv, at mange af kunderne vil handle der af økonomiske grunde, siger Kenneth Kamp Butzback.

Fokus på madspild glæder Selina Juul, som er leder af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, men hun forudser, at en del af madspildet blot rykker fra supermarkedet til forbrugerne.

- I stedet for at supermarkederne smider maden ud, risikerer den at ende i skraldespanden hos forbrugerne, siger Selina Juul.

- De køber maden billigt, men når de kommer hjem, bliver mange i tvivl om holdbarhedsdatoen, og så ender den alligevel med at ryge ud.

Hun mener desuden, at overskudsmad skal være gratis og advarer mod at indføre supermarkeder for mindre bemidlede.

- Det bliver jo ikke fruen fra Nordsjælland, der handler der, og på den måde får vi en stigmatisering, der leder tanken hen på fattigdoms supermarkeder.

- Den udvikling tror jeg, de færreste ønsker.

  • Socialt supermarked til kamp mod madspild Foto: POLFOTO/Martin Lehmann
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem