Sosu'er alene om tunge opgaver, der bør løses af flere

En ny undersøgelse fra FOA viser, at hver tredje social- og sundhedsarbejder oplever, at de er alene med borgere og patienter i mindst halvdelen af arbejdstiden.

Blandt de adspurgte beretter mange om at være alene om opgaver, der burde være to til - eksempelvis løft og personlig pleje af patienter og ældre - viser undersøgelsen, som fagforbundet har foretaget blandt 1.356 medlemmer i social- og sundhedssektoren.

Charlotte Bredal, der er arbejdsmiljøekspert i FOA, siger til Avisen.dk, at det har alvorlige konsekvenser:
- Når man er alene på arbejde, kan man være nødt til at gribe til panikløsninger, fordi man bare ikke kan være alle steder på en gang, siger hun.

Blandt de sosu'er, som i en større eller mindre del af arbejdstiden er alene med borgere, oplever hver fjerde ofte eller nogle gange farlige eller uforsvarlige situationer, viser undersøgelsen. Det er især udbredt på arbejdspladser, som har været igennem fyringsrunder eller ansættelsesstop.

Derudover oplever tre ud af ti, at de ofte eller nogle gange må gå fra borgere, der har brug for hjælp, fordi de er alene på job. Lige så mange svarer, at de ofte eller nogle gange må udskyde behandlingen af borgere, til der er flere på arbejde.

Det er særligt i ældreplejen og psykiatrien, sosu'er må klare sig uden kolleger, viser undersøgelsen. Og det kan give de uforsvarlige situationer - det for kan eksempel dreje sig om demente, som reagerer aggressivt, råber eller går ind på andre beboeres værelse og skræmmer dem - ikke i ond mening, men fordi de er utrygge.

- Demente er tit urolige om natten, og så betyder det meget, at der er personale nok til at trøste og berolige dem. Vores indtryk er, at der tit bliver skåret i bemandingen på plejecentrene om natten, fordi politikkerne glemmer at se på typen af beboere, når de skal spare, siger Charlotte Bredal til Avisen.dk.

Også de ansatte mærker konsekvenserne. Ifølge Thora Brendstrup, som er speciallæge i arbejdsmedicin, er det næsten en naturlov, at det går galt, når det at yde omsorg for andre mennesker bliver sat under tidspres.

- Du får en fornemmelse af, at du aldrig når det, du gerne vil, og du får dårlig samvittighed. Det er velkendt, at det fører til stress, siger hun til Avisen.dk og pointerer, at netop social- og sundhedsarbejde ofte både er fysisk og følelsesmæssigt hårdt.

Så det kan mærkes, hvis man er nødt til at udføre opgaver alene, som der burde være flere om, for eksempel på grund af tidspres eller nedskæringer.
- Der er nogle klare konsekvenser, når der sker besparelser på det her område. Når der bliver færre ansatte til at lave det fysisk anstrengende arbejde, er der større risiko for nedslidning, skulderskader, dårlig ryg og så videre, siger hun til Avisen.dk.

Spørger man en af dem, der arbejder i sektoren, er meldingen den samme. Marianne Petersen er social- og sundhedsassistent på et plejecenter i Ballerup og er også tillidsrepræsentant for sine kolleger. Hun har indtryk af, at hendes arbejdsplads har færre problemer end så mange andre steder.

Men det bekymrer hende, at social- og sundhedsarbejdere generelt hele tiden skal nå flere og flere opgaver på kortere og kortere tid.

- Jeg frygter, at vi får så travlt, at vi glemmer at have fokus på respekten og værdigheden i plejen. Jeg hører mine kollegers frustrationer over, at de ikke kan nå det hele. Der bliver hele tiden lagt ekstraopgaver oveni, uden vi bliver flere til at løse dem, og så kommer den følelse af uretfærdighed op i folk, siger hun til Avisen.dk.