Det kan virke temmelig fundamentalt, men alligevel undlader mange mediebrugere at indlede sætninger med stort bogstav, mens opgaver i landets folkeskoler er prydet af både smiley'er og navne skrevet med småt.
På den måde er det danske sprog under forandring, og udtryksformer fra sociale medier og sms-beskeder har tilsyneladende gjort sit indtog på mere etablerede platforme.
Det oplever formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, der ofte bliver overrasket, når han bladrer sine elevers danskstile igennem.
- Selvfølgelig præger det et skriftsprog, at der opstår nye medier. Og så kan man vælge at fokusere på både det negative og det positive.
- Det positive er efter min mening, at sproget bliver beriget med nogle ikoner, der kommer fra sms-sproget. Vi ser, at der smutter en smiley ind engang imellem. At der kommer nogle originale tegn, hvor koloner, tankestreger og parenteser bliver brugt til andet end tegnsætning - nemlig som følelsesudtryk.
- Det er da en berigelse, siger Jens Raahauge.
Omvendt frustrerer det formanden, når elever undlader at bruge versaler og i stigende grad deler sammensatte ord i to.
- Stavekontroller bevirker, at vi får et væld af fejl i sammensatte ord. Og så ser vi stile præget af det her telegramagtige sprog, som jeg tror, kommer fra sms'er, siger Jens Raahauge.
Det er imidlertid ikke kun skolebørn, der er med til at tage sproget i nye retninger, fortæller postdoc ved Dansk Sprognævn, Marianne Rathje, der forsker i sprog i nye medier.
Senest har hun undersøgt sprogbrugen på Ekstra Bladets hjemmeside Nationen, hvor brugerne flittigt kommenterer artikler og indlæg.
- Der var virkelig mange fejl. Det kan så enten skyldes mediet - at vi skriver anderledes dér. Men det kan også sige noget om, hvordan den almindelige dansker faktisk skriver.
- Det er ret udbredt ikke at skrive store bogstaver efter punktum og i navne. Og så var jeg ret overrasket over, hvor udbredt en norm det er, at man sådan set bare afkorter ordene - det jeg kalder reduceret sprog, siger Marianne Rathje.
Hun mener ikke nødvendigvis, at de mange fejl er et problem, men det er altafgørende at være bevidst om, hvor og hvornår man eksperimenterer med sproget.
- Måske har vi slet ikke brug for det store bogstav længere, og man kan jo sige, at man godt kan forstå, hvad der står.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi er enige om det, så den ene generation ikke for eksempel slet ikke skriver med store bogstaver, og så sidder den ældre generation og bliver sur over det og siger, at så kan de ikke få et job i vores virksomhed, siger Marianne Rathje og konstaterer, at "hvis man fastholder de retskrivningsregler, vi har i dag, så er normerne jo skredet".
Jens Raahauge insisterer på at være positiv over for den sproglige udvikling, men medgiver, at eleverne nøje må instrueres i de forskellige genrer.
- Det bliver vigtigere end nogensinde at forholde sig til konteksten i forhold til det, man skriver.
/ritzau/
