Annonce
Indland

SSI ser kraftig stigning i danskere smittet med streptokokker

SSI opfordrer til god hygiejne for at forebygge smitte med streptokokker efter mange nye smittetilfælde.

Flere og flere danskere bliver i øjeblikket smittet med gruppe a-streptokokker som kan give halsbetændelse, skarlagensfeber, mellemørebetændelse og børnesår.

Stigningen har nu nået et niveau, der er langt over det normale for årstiden.

På en måned er der desuden sket en tredobling af de mere sjældne og alvorlige såkaldte invasive infektioner med bakterien. Her trænger streptokokker ind i kroppen, hvor der normalt er sterilt - for eksempel i blod, led og rygmarvsvæske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed forårsager streptokokker alvorlige tilstande som blodforgiftning. I december blev der registreret 68 tilfælde af invasiv infektion, mens tallet i november var 22.

Det viser tal, som Statens Serum Institut (SSI) har trukket fra den danske mikrobiologidatabase (MiBa).

SSI forventer, at der i den kommende tid fortsat vil være en stigning i smitten med streptokokinfektioner. Også af de alvorlige tilfælde.

Og det er bekymrende, siger afsnitsleder og afdelingslæge hos SSI Peter Henrik Andersen.

Pressemeddelelse fra SSI

- Det er vigtigt, man som borger er opmærksom på, at der er en større risiko for at blive smittet med streptokokker lige nu, siger han.

Stigning kan skyldes, at bakterien har været holdt nede under coronapandemien på grund af restriktioner og øget fokus på hygiejne.

Derfor opfordrer Peter Henrik Andersen til, at man igen husker de gode vaner.

- Generelt er det jo godt at tænke på de tiltag, der gør, at man nedsætter risikoen for, at man får infektioner.

- Det er dem, vi kender fra corona: At man er god med håndhygiejnen og undgår at komme hænder i øjne og mund, så man undgår at smitte sig selv, hvis man har bakterier på hænderne.

De fleste alvorlige tilfælde med streptokokker er registreret hos ældre personer over 65 år. Men der er også et mindre antal invasive tilfælde påvist blandt børn under fem år.

Det er ikke kun i Danmark, at der er sket en stigning i antallet af smittede med gruppe a-streptokokker. Her peger Peter Henrik Andersen på samme forklaring.

- Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men alt tyder på, at andre luftvejsinfektioner og nu streptokokker er begyndt at blusse op igen, nu hvor vi ikke længere går så meget op i eksempelvis håndhygiejnen, siger han.

SSI har på baggrund af den øgede forekomst lavet en risikovurdering. Her lyder det, at sandsynlighed for yderligere smittespredning blandt børn er meget høj, men at konsekvenserne er lave.

For ældre er sandsynligheden for smitte moderat - og det samme er konsekvenserne.

SSI vil fortsat følge udviklingen tæt i den kommende tid.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder