Fremdriftsreformen vil få endnu flere til at købe sig til hjælp for at klare kravene, mener Djøf-formand.
Mange studerende på de danske universiteter benytter sig af private undervisere for at kunne klare sig gennem studierne.
For få timer og for dårlige undervisere er blandt hovedårsagerne til tendensen. Men en del gør det også for at stå bedre i kampen om et job, når den tid kommer.
Det fremgår af en undersøgelse fra fagforbundet Djøf ifølge Berlingske.
Flere end hver fjerde svarer, at de har købt sig til lektiehjælp. Hovedparten begrunder det med, at undervisningen på deres universitetsstudie er utilstrækkelig i forhold til eksamenskravene, eller at kvaliteten er for dårlig.
Formanden for de godt 23.000 Djøf-studerende, Tue Anders Johansson, forudser, at endnu flere bliver nødt til at "selvfinansiere deres studier". Det skyldes den såkaldte fremdriftsreform, der skal få de studerende hurtigere gennem studierne.
Reformen øger presset for at bestå eksamener i første forsøg, forklarer han.
- Jeg kan godt forestille mig, at op mod 30 procent køber sig til hjælp, når vi spørger dem igen næste gang, siger Tue Anders Johansson til Berlingske.
Undersøgelsen viser dog også, at en del studerende vælger at få privat undervisning i håbet om at få højere karakterer og ikke på grund af utilfredshed med timetal eller underviserne.
- Nogle gør det, fordi de er ambitiøse. De vil have gode karakterer. Der er studier, hvor det fra erhvervslivets side er helt afgørende, at de studerende har høje karakterer, siger prodekan Peder Østergaard fra Aarhus Universitet til avisen.
Han mener også, at fremdriftsreformen vil øge efterspørgslen efter privat undervisningshjælp.
Videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) kan ikke se noget problem i, at "særligt stræbsomme studerende" køber sig til ekstra undervisning, forklarer han til Berlingske.