En betydelig del af det årlige forbrug dækkes via tilskud til børnehave og hospitalsophold, viser rapport.
Når der hver måned tikker løn ind på kontoen, har de fleste lagt et husholdningsbudget over, hvor mange penge der skal bruges på husleje, telefonregning, restaurantbesøg og spas.
Men hvordan ser regnestykket se ud, hvis man inkluderer, hvad det koster at gå til lægen, forelæsninger på universitetet og vedligeholdelsen af den park, du løber i hver morgen?
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har regnet på det.
En ny rapport viser, at 27 procent af de danske husholdningers årlige forbrug udgøres af offentlige tilbud som børnepasning, kulturbegivenheder eller hjemmehjælp fra kommunen.
De resterende 73 procent er, når vi bruger dankortet, skriver Politiken.
I forhold til de 36 OECD-lande, AE har målt på, placerer det Danmark på en solid andenplads.
Vi er kun overgået af vores naboer i Sverige med 30 procent.
Ikke overraskende ligger amerikanerne i den anden ende af skalaen.
Kun godt otte procent af deres årlige forbrug stammer fra offentlige tilbud.
Regnestykket glæder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er nemlig i højere grad samfundets fattigste, der gør brug af velfærdsstatens ydelser.
Dermed er det høje offentlige forbrug med til at gøre Danmark til et af de mest lige lande i verden.
- Der er mange ting, den enkelte pludselig har råd til, fordi fællesskabet betaler. Det er ikke noget, der kommer af sig selv, siger Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Vi skal være opmærksomme på at værne om de goder og passe på, at vi ikke underminerer velfærdsstaten.
Lars Andersen fremhæver dog, at rapporten også viser, at der fortsat er en tung social arv i Danmark.
Rapporten viser, at den tendens kun er blevet stærkere siden år 2000.
Saldoen hos landets rigeste er vokset markant, mens landets fattigste kun er blevet et par procent rigere.
Cheføkonom og vicedirektør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at danskerne burde have flere penge i deres husholdningsbudgetter, så de selv kan bestemme.
- Jeg mener, at det kan give danskerne en velfærdsgevinst, hvis det offentlige fyldte mindre, siger Mads Lundby Hansen til Politiken.