Annonce
Indland

Stenrig it-nørd med kampsport som hobby

Mark Zuckerberg har flere gange været til høring i USA's kongres. Billedet er fra en høring i januar, da han blev spurgt om seksuelt misbrug af børn online. Zuckerberg fylder den 14. maj 40 år. Foto: Nathan Howard/Reuters

Mark Zuckerberg kender vore hemmeligheder måske bedre end os selv. Han kan aflure søgning på nettet, og det er der penge i. Han fylder 40 og er mangemilliardær.

Der skal noget til for at nå toppen af erhvervslivet i USA og globalt.

Mark Zuckerberg har "noget". Det har han haft i årevis.

Han lavede sin første dollarmilliard som 23-årig, og når han den 14. maj fylder 40, er han en af verdens allerrigeste mænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Zuckerberg slår ikke offentligt om sig med rigdom som en russisk oligark, og han holder sig i form. Han træner MMA.

Det er kampsporten, hvor man kæmper med alle kneb mod sin modstander i et bur.

I fjor blev han udfordret til at kæmpe af en anden amerikansk milliardær, nemlig Elon Musk - ham med Tesla-bilerne.

Musk er 52 og virker umiddelbart noget mindre trænet end unge Zuckerberg, der tog udfordringen op.

Siden har de sendt forskellige beskeder om kampen til hinanden på deres sociale medier. Musk på X og Zuckerberg på Instagram.

Men kampen ser ud til at være droppet.

Zuckerberg er selfmade. Han står bag medieplatforme som Facebook og Instagram, der er lagt under hans firma Meta.

Facebook fejrede tidligere i år 20-års fødselsdag. I perioden er Facebook gået fra at være et netværk for studerende på Harvard University til at være globalt.

Zuckerberg og hans firma bruger kundernes oplysninger og søgninger til at aflure den enkelte kundes interesser. Dermed kan for eksempel Facebook sælge meget målrettede reklamer.

Det er det, der har gjort ham hovedrig.

Det har også givet ham problemer, for hans netværk er brugt til at manipulere valgkampe, sprede racisme, voldsforherligelse og falske nyheder.

Efter det amerikanske valg i 2016, hvor Donald Trump vandt, og hvor Rusland menes at have blandet sig via Facebook, sagde Zuckerberg, at han ville gøre mere for at bekæmpe falske nyheder, udenlandsk indblanding i valg og hadefulde ytringer.

Han ville også stramme databeskyttelsen.

I fjor rettede en række amerikanske delstater anklager mod Meta for at skade børns og teenageres mentale helbred.

Alligevel er Facebook utroligt populær med over tre milliarder brugere verden over.

Mange af dem er fra ældre generationer, skriver tv-stationen CBS. De unge bruger andre medier som Instagram, der dog også hører under Meta, og så det kinesiskejede TikTok, som en ny amerikansk lov truer med at forbyde i USA.

Thefacebook, som Facebook hed ved sin fødsel i 2004, blev lanceret af Zuckerberg og to medstuderende på Harvard University, hvor de studerede til computerprogrammører.

Det skulle være et lukket forum for universitetet, men det udviklede sig.

Ved udgangen af 2004 havde Facebook over en million brugere.

Året efter fik Zuckerberg en pengetilførsel fra kapitalfonden Accel Partners, og ved udgangen af 2005 var der 5,5 millioner brugere.

Det var ikke uden problemer, for Zuckerberg blev af nogle medstuderende beskyldt for at have stjålet deres idé. De lagde sag an imod ham.

I 2008 endte sagen i et forlig, der kostede Zuckerberg 65 millioner dollar.

Privat er han gift med Priscilla Chan, som han mødte i 2003. Hun var også studerende på Harvard. Parret har tre børn.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Senate Judiciary Committee hearing on online child sexual exploitation, at the U.S. Capitol in Washington
    Mark Zuckerberg har flere gange været til høring i USA's kongres. Billedet er fra en høring i januar, da han blev spurgt om seksuelt misbrug af børn online. Zuckerberg fylder den 14. maj 40 år. Foto: Nathan Howard/Reuters
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem