Annonce
Indland

Stikprøve finder hormonforstyrrende stoffer i sodavandsdåser

Bisphenoler er udbredt i dåser til mad og sodavand, viser ny test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Forbrugerrådet Tænk har fundet bisphenoler i dåser til mad og drikke. Det er særligt problematiske stoffer.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har i en ny undersøgelse fundet frem til, at det hormonforstyrrende stof bisphenol er udbredt i lakken på indersiden af dåser med sodavand og mad.

- I halvdelen af dåserne var indholdet af bisphenoler højere end de andre.

- Der er tale om særligt problematiske stoffer, der ikke bør være i materialer, der er i kontakt med fødevarer, siger Stine Müller, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen af produkterne indeholder dog mere bisphenol, end de må. Da der kun er en grænse for afgivelse af bisphenol A til maden og ikke for indhold i lakken.

Bisphenol A er den mest omtalte form for bisphenol. Den og andre typer af bisphenoler er hormonforstyrrende stoffer.

Grænsen for bisphenol har været til diskussion i lang tid og er blevet sænket af flere omgange.

For en måned siden sænkede EUs Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, den sikre grænse for indtag af bisphenol A 20.000 gange.

TV 2 artikel

Stine Müller understreger, at når man snakker om de her stoffer, er det ikke den enkelte dåse, der er problemet. Det er det samlede billede.

Der er også fundet bisphenoler i andre produkter, vi er i tæt kontakt med.

I maj kunne Forbrugerrådet Tænk Kemi også fortælle, at de i en stikprøveundersøgelse havde fundet bisphenoler i 45 ud af 70 testede produkter til babyer og børn.

Testen af bisphenoler er lavet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Kemis europæiske søsterorganisationer, hvor de har testet i alt 58 dåser, hvoraf 18 er tilgængelige i Danmark.

De har målt indholdet af bisphenoler i belægningen i indersiden af dåserne, som gør, at maden eller væsken ikke er i kontakt med metallet.

Men der findes belægning uden bisphenoler, siger Stine Müller.

- Jo højere indholdet er, jo mere sandsynligt er det, at bisphenolerne er tilsigtet anvendt. Den tilsigtede brug er ikke en god idé, hvis målet er at udsætte os mindst muligt for de her stoffer, siger hun.

TV 2 skrev i maj efter fundet af bisphenoler i børneprodukter, at Miljøstyrelsen var gået i gang med et kortlægningsarbejde af, hvor det kan give mening at sænke grænseværdien.

- Det er meget relevant at finde ud af, for hvilke produkter vi skal sætte grænseværdierne væsentlig ned. Og i den forbindelse er det værd at bemærke, at det faktisk er muligt at fremstille produkterne helt uden bisphenol A, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

/ritzau/

  • BM
    Bisphenoler er udbredt i dåser til mad og sodavand, viser ny test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen