Annonce
Indland

Støttepartier kræver svar om kronprinsens møder med Forsvaret

Kronprins Frederik har angiveligt holdt hemmelige møder med ledende chefer fra Forsvaret, hvor han har fået følsomme oplysninger om interne forhold. Det skriver netmediet Olfi. Kongehuset har indtil videre ikke ønsket at kommentere sagen over for P1. (Arkivfoto). Foto: Denis Balibouse/Reuters

Kronprins Frederik har ifølge netmedie under møder fået følsomme oplysninger om interne forhold i Forsvaret.

SF og Enhedslisten vil have en redegørelse fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at det er kommet frem, at kronprins Frederik har holdt hemmelige møder med ledende medlemmer af Forsvaret.

Oplysninger om møderne kommer fra netmediet Olfi, der dækker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.

Her har kronprinsen angiveligt fået videregivet følsomme oplysninger om interne forhold i Forsvaret.

- Vi ved teknisk set ikke, hvad der er foregår på de her møder. Men det er dybt kritisabelt, hvis kronprinsen under dække af private, hemmelige middagsselskaber modtager informationer om interne forhold i og om Forsvaret, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF).

Netmediet har fået adgang til oplysninger, der bekræfter, at møderne har fundet sted et par gange om året, og at det seneste fandt sted 6. november 2019.

På deltagerlisten var blandt andre chefer for Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationkommandoen (Sokom).

Møderne er ifølge Olfi blevet afholdt, uden at forsvarsministeren eller andre medlemmer af regeringen er blevet informeret.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, mener, det er "utroligt påfaldende", at så mange af de øverst placerede mennesker mødes med kronprinsen.

- Jeg må indrømme, at jeg synes, det virker meget mærkeligt, og jeg er helt enig i, at er noget, der skal undersøges, siger hun.

Det er ikke bekræftet, at der rent faktisk er blevet udvekslet følsomme oplysninger til møderne.

Men deltagerlisten giver en stærk mistanke om, hvad der er foregået, forklarer Olfis redaktør, Peter Ernstved Rasmussen.

Han mener, at kronprinsens rådgivere burde have vejledt ham bedre.

- Problemet er, at når et medlem af kongehuset ønsker viden eller ønsker at mødes med personer fra staten eller det offentlige, så går kontakten gennem regeringen, siger han til P1 Orientering.

Den mistanke bekræfter Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han kalder det en "fatal brøler".

- Det er meget betænkeligt og lugter langt væk af noget, som ikke tåler dagens lys, fordi det foregår skjult.

- Sagen er meget klar. Den absolutte inderkreds i Forsvaret skal ikke sidde med kronprinsen i hemmelige møder, hvor der ikke bliver skrevet referater, siger professoren til Olfi.

I et skriftligt svar siger Forsvaret, at der ikke er tale om en loge eller noget andet, som kan lyde fordækt eller mistænkeligt.

- Der er tale om en sammenkomst med middag blandt venner, kolleger og bekendtskaber. Ligesom der ikke er gjort forsøg på at gøre det hemmeligt, siger forsvarschef Bjørn Bisserup.

- Der er derfor således heller ikke tale om en orientering om konkrete eller fortrolige forhold til HKH Kronprins Frederik fra Forsvarets side, tilføjer han.

Ifølge Forsvaret har Bjørn Bisserup deltaget i to sammenkomster, hvor der ikke har været tale om en fast deltagerkreds.

Det er desuden ikke forsvarschefen, der har inviteret til middagen, lyder det.

Venstre har ikke haft lyst til at udtale sig til Ritzau. Også De Konservative maner til besindighed.

- Jeg synes, SF skal slappe af. Vi ved jo ikke, om der bliver udvekslet hemmelige oplysninger, siger Naser Khader (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg, til DR.

- Jeg har tillid til, at de, der deltager, er så professionelle, at de kun fortæller det, der skal fortælles i sådan nogle sammenhænge, tilføjer han.

Hverken kongehuset eller flere af hovedpersonerne fra Forsvaret har ønsket at kommentere historien over for P1.

Heller ikke forsvarsministeren ønsker at udtale sig om sagen, oplyser ministeriet til Ritzau.

Artikel fra netmediet Olfi
Artikel fra DR
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • IOC member Danish Crown Prince Frederik attends the 135th Session in Lausanne, Kronprins Frederik
    Kronprins Frederik har angiveligt holdt hemmelige møder med ledende chefer fra Forsvaret, hvor han har fået følsomme oplysninger om interne forhold. Det skriver netmediet Olfi. Kongehuset har indtil videre ikke ønsket at kommentere sagen over for P1. (Arkivfoto). Foto: Denis Balibouse/Reuters
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?