Storbylandbrug skyder op på uudnyttede arealer landet over og skaber "grønne fællesskaber", siger branchefolk.
Flere og flere steder landet over skyder storbylandbrug op på tage, i baggårde og i andre af byens afkroge, lyder det fra folk involveret i flere af projekterne.
Arkitekt og iværksætter Mads Boserup Lauritsen står bag virksomheden Tagtomat, der skaber "grønne fællesskaber" såsom byhaver i danske byer. En tendens, der internationalt går under betegnelsen urban farming.
Han forklarer, at der særligt gennem de sidste fem til 10 år har været en stigende interesse for grønne områder i byerne, og han vurderer, at der findes mindst 100 såkaldte byhaver i Danmark.
- Det sker over hele landet. Det er ikke kun en københavnertendens. Man ser flere og flere byhaver i alle byer, fordi folk gerne vil have grønne fællesskaber, siger han og uddyber:
- Det kan for eksempel være i almene boligområder, hvor man begynder at omdanne græsplæner til fælleshaver.
Ifølge Mads Boserup Lauritsen er tendensen ikke forbeholdt den kulturradikale elite - langt fra. Han mener tværtimod, at byhaverne er en bevægelse, "der kan samle folk på kryds og tværs af politiske skel og etnisk herkomst".
Også i Aarhus er bylandbrugene i fremvækst, forklarer Anders Laursen, projektleder på Ø-Haven, hvor interesserede bliver tilbudt deres egen lille plet jord på Aarhus Ø, som de kan dyrke.
- Vi havde på dag ét et presseevent, og da jeg gik i seng den aften, havde 90 skrevet sig op. Sidste år var der omkring 160, og i år er vi nået op på cirka 300, siger han og forklarer, at omkring 130 er på venteliste.
Ø-Haven er en del af projektet "Smag på Aarhus". I december 2014 fik Aarhus 15 millioner kroner af Nordea-fonden til projektet, der skal give borgerne mulighed for at opdyrke forskellige arealer i byen.
Et andet eksempel er projektet "fælleshaver i byen", der med støtte fra Nordea-fonden vil etablere 20 fælleshaver i 18 byer på arealer, som i dag ligger ubenyttet hen i byen.