Forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne er brudt sammen natten til onsdag.
Det siger borgmester Michael Ziegler, chefforhandler for kommuneforeningen KL, som kalder sammenbruddet "dybt bekymrende".
- Vi kan ikke komme videre i forhandlingerne, så vi står i en meget alvorlig situation. Det er jo sådan set folkeskolens fremtid, det drejer sig om.
- Nu er det op til KL's bestyrelse at tage stilling til det videre forløb, siger chefforhandleren, der også er konservativ borgmester i Høje-Taastrup, til Ritzau.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er dybt forbløffet over, at kommunerne har afbrudt forhandlingerne. Han fik nyheden fra Michael Ziegler, som ringede ved 1-tiden natten til onsdag.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignede. Vi er totalt målløse. Vi har ikke afvist et eneste af KLs krav, siger han til Ritzau.
Det var forventet, at forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale for lærerne ville blive afsluttet tirsdag aften. Det skete imidlertid ikke. De to parter har fra begyndelsen været langt fra hinanden.
Lærerne foreslog i sidste uge, at arbejdstidsforhandlingerne udskydes, indtil den forestående skolereform er på plads, hvilket er blevet afvist af KL.
- Vi har et meget klart udgangspunkt om at få moderniseret arbejdstidsreglerne, så de svarer til andre medarbejdergrupper. Vi har også prøvet at tage højde for den bekymring, Lærernes Centralorganisation måtte have for lærernes arbejdsvilkår.
- Derfor har vi bedt lærerne komme med konkrete bud på, hvad det er for supplerende regler, de har behov for som overbygning på den arbejdstidsmodel, vi har foreslået. Men det har vi ikke kunnet få, lyder det fra Michael Ziegler.
Denne udlægning af teksten mener lærerne dog ikke er rigtig.
Kommunernes chefforhandler tilføjer, at det ikke er lærerne, som KL er efter - men arbejdstidsreglerne.
Skolereformen forhandles i øjeblikket på Christiansborg og skal først være færdig til maj.
Et af hovedpunkterne i reformen er en heldagsskole, som kræver, at lærerne skal have en anderledes fordeling af arbejdstiden, så der undervises mere og forberedes mindre. Dette er lærerne imod, da det vil betyde, at de får mindre tid til forberedelse.
Hvis KL og Danmarks Lærerforening ikke bliver enige, kan det ende med, at kommunerne lockouter lærerne.
Lockout betyder, at KL ikke betaler løn til overenskomstansatte lærere under konflikten, og lærerne må ikke møde på skolen.
/ritzau/